Tobie.dk

Din og min hverdag!?

Archive for the ‘arbejde’ Category

Lydbranding

leave a comment

Efter her til morgen at have hørt et indlæg om Lydbranding, kom jeg på denne fantastiske sang. SuperBrugsen har tilsyneladende forladt sangen, i forbindelse med deres nye logo og identitet. Ikke desto mindre minder sangenYou To Me Are Everything, med The Real Thing mig om SuperBrugsen. Selv når man hører den til firmafester, eller andre fester hvor der bliver spillet 70′er musik.

Written by Tobias Vebel

September 1st, 2009 at 1:09 pm

Posted in andet,arbejde

Tagged with ,

Det nye bygningskultur.dk er live!

leave a comment

Et af de større websites, og efterhånden et projekt der har været gang i en del tid herinde på arbejdet er bygningkultur.dk. Websitet består af mange undersider, der er integration af både google maps, og bing photo(til 3d billeder). Det er faktisk blevet super fedt, og ganske brugbart. Derudover kan man også finde et community, hvor man kan oprette sit eget hus, skrive artikler, og kommentere på andres.

Find sitet på bygningskultur.dk

byg1

byg2

byg3

byg4

byg5

Written by Tobias Vebel

August 27th, 2009 at 5:46 pm

Posted in arbejde

Tagged with , ,

Det nye ug.dk er live

leave a comment

Igår(tror jeg nok – det var i hvert fald der jeg fik nyheden), gik det nye ug.dk live.

ug1
ug2

Der er sket meget i forhold til det gamle ug.dk som du kan se her:

ug

Grunden til jeg skriver denne nyhed, er selvfølgelig at det er et projekt, som flere fra mit arbejde har været med på. Bla: Morten Gade, Michael Nilsson og Jonas Friisberg

Sitet er blevet super fedt, og dejlig overskueligt, og indgangene er blevet mere synligt, så står du og skal til at vælge uddannelse, så kig ind forbi det nye ug.dk

Written by Tobias Vebel

August 4th, 2009 at 10:09 am

Posted in arbejde

Tagged with , , ,

Support?

leave a comment

Ordets betydning kan være mange ting, men i følge sproget.dk betyder det:

support sb. fk.
- støtte; hjælp (uformelt); syn opbakning
- edb; teknisk assistance og vejledning i brugen af edb-programmer og edb-systemer; syn service

 

support sb. fk.
- støtte; hjælp (uformelt); syn opbakning
- edb; teknisk assistance og vejledning i brugen af edb-programmer og edb-systemer; syn service

 

Det er dog ikke altid på samme måde jeg oplever det, når folk beder om hjælp til en ting de har problemer med, ved deres computer.

Jeg faldt over denne gamle, men stadig sjove film om hvordan det føles at være supporter nogle gange:

 

Go weekend ;)

Written by Tobias Vebel

May 9th, 2009 at 1:00 am

Posted in arbejde,youtube

Tagged with , ,

Facebook som kommunikationsværktøj?

leave a comment

Vi havde tidligere i dag besøg af komfo ude på arbejdet som fortalte om facebook applikationer, hvordan de kunne benyttes, af hvem, og hvad de kunne. 

At jeg så faldt over dette fantastiske blog indlæg, senere i dag var et tilfælde, men passer godt ind i sammenhængen om først at høre hvad det kan, og alle mulige fantastiske ting, for derefter at se hvordan brugerne – og målgruppen, opfatter det!

For lige nu ser det ret komisk ud – forestil dig Telmores wall omsat til analog hverdag: En telmore kunde henvender sig en tirsdag i firmaet og adresserer sin klage eller sit spørgsmål vedr. et produkt – en stor del af skriverierne på wall’e handler lige nu om, at brugerne gerne vil have tilbud til de trofaste kunder. I stedet for at svare hende, råber ekspedienten ud i lokalet” Vidste du, at Telmore sælger både ADSL Bredbånd og mobilt bredbånd til forrygende priser? Bland selv dit bredbånd på telmor.dk/bredbånd”. Hertil råber syv andre i lokalet “I like”, mens en spørger “Hvornår kan man købe mobilt bredbånd til 15 kr per dag?”. I stedet for at svare på den første henvendelse eller spørgsmålet, forsvinder den Telmore-ansatte og bliver væk ugen ud. I mens hænger spørgsmålene side om side med de mange “I-Like”’s, og ser underlige ud for den forbipasserende bruger.

For lige nu ser det ret komisk ud – forestil dig Telmores wall omsat til analog hverdag: En telmore kunde henvender sig en tirsdag i firmaet og adresserer sin klage eller sit spørgsmål vedr. et produkt – en stor del af skriverierne på wall’e handler lige nu om, at brugerne gerne vil have tilbud til de trofaste kunder. I stedet for at svare hende, råber ekspedienten ud i lokalet” Vidste du, at Telmore sælger både ADSL Bredbånd og mobilt bredbånd til forrygende priser? Bland selv dit bredbånd på telmor.dk/bredbånd”. Hertil råber syv andre i lokalet “I like”, mens en spørger “Hvornår kan man købe mobilt bredbånd til 15 kr per dag?”. I stedet for at svare på den første henvendelse eller spørgsmålet, forsvinder den Telmore-ansatte og bliver væk ugen ud. I mens hænger spørgsmålene side om side med de mange “I-Like”’s, og ser underlige ud for den forbipasserende bruger.

Læs hele analysen/blogindlægget på digitaletanker.dk

 

Og nu vi er igang med facebook og reklamer…

facebook_add

Jeg hader disse reklamer! De går ind og kan se i de dataer de basere deres markedsføring ud fra, at jeg er logget ind med en profil, hvis alder er opgivet som 22. Så lur mig om jeg ikke er 22!? Istedet for den der latterlige måde at skrive det på med et spørgsmål, som om det hele er meget tilfældigt.. 

Written by Tobias Vebel

May 6th, 2009 at 10:59 pm

Love my work!

leave a comment

Hvad kan gøre en gladere end ros? Det kan ros man ved faktisk er reelt! Især når der kommer fra en der sidder i den anden ende, bag en anden skærm, fra en man ikke kender, som ikke føler de har nogen grund til det.

Når man sidder som supporter, er det meget ofte med oplever der kommer mange negative henvendelser, hvilket man hurtigt vender sig til! Efter vi begyndte på vores support 2.0 blev der indført et evalueringssytem hos surftown hvor kunder der hendvender sig til supporten, har mulighed for at skrive hvad de synes om os, hvilket nogle gange er en blandet oplevelse.  Ikke desto mindre er kunderne blevet gladere, og der er blevet sat mere fokus på de indsatsområder der har været, hvilket også har medført vi i supporten kan mærke at kunderne gennerelt er mere tilfredse. Især her til aften har kunderne været glad og tilfredse med svar på deres henvendelse, her et lille udpluk fra mine bedømmelser, her fra i aftes:

splendid! 

 

Korrespondance på omkring 7-8 mails efter klokken 20.00. Imponerende at få svar så sent og rigtig flink supporter.

 

Det tog lidt tid at finde og løse fejlen, men til gengæld tog det kun nogle få minutter fra jeg rapporterede problemet, til det blev adresseret. Meget imponerende, når man kun er privatkunde hos jer. Flot!!! 

 

Kompetent og hurtig support. tak for det. 

 

Det er da SÅ skønt med sådan en feedback, tvivler der er mange der husker at rose folk der sidder i sådanne stilling, kontra hvor mange negative henvendelser der kommer!

 

Husk livet er fantastisk, og at du kun lever én gang, så nyd hvert et øjeblik!

Written by Tobias Vebel

April 27th, 2009 at 11:48 pm

Posted in arbejde

Tagged with ,

Det nye su.dk

leave a comment

Bysted vandt tilbage i august opgaven om at forvandle de gamle, og meget meget slidte, su.dk til et nyt og fantastisk site. Vi fik IA(information arkitektur) samt designdelen, og Ementor har stået for programmeringen.

Det er faktisk blevet et rimelig cool site, der er gået i luften i dag!

det nye su.dk



Det nye su.dk

 

Se sitet på su.dk

Written by Tobias Vebel

February 16th, 2009 at 9:56 pm

Posted in arbejde,internet,websites

Tagged with , , ,

Så er det jul – nu også hos Bysted…

leave a comment

Jeps, år 2008 blev også året hvor Bysted udover vores traditionelle julekort, har fået en lille elstra julebonus. 

Bysted.dk har fået et “jule-look”, og en ny tagcloud med juleord – juhu! Sidst men ikke mindst er det også, i julens anledning blevet udviklet et julespil. 

Har du lyst til at skyde alt der minder om jul ned? Så prøv spillet her, hvor det er muligt at skyde rensdyr, snemænd og juletræer.

Kom så i gang!

Min rekord er på 550 point.

www.bysted.dk/jul

Written by Tobias Vebel

December 16th, 2008 at 10:22 pm

Posted in arbejde,internet

Tagged with , , ,

Stress?

leave a comment

Ja, jeg har ikke fået skrevet så meget herinde på det sidste, beklager.

Jeg har haft mere end rigeligt at se til, med min fuldtidsstilling Bysted (der har fyldt end hel del over 37 timer de sidste par uger), har jeg som tidligere nævnt også et fritidsjob hos Surftown. Derudover har jeg jo også lidt bestyrelsesarbejde at se til, fra tid til anden(og der var 3 møder i sidste uge…) alt sammen mit eget valg – men er vidst blevet lidt for meget af det godt for tiden. Jeg er beggyndt at få tiks på mit venstre øje, hvis jeg google det får jeg nogle relsutater op med stress, hvilket nok passer ganske fint sådan som mit liv har været de sidste par uger. Tiks er små sammetrækninger omkring øjet, ganske ubehageligt og det er umuligt at styre sine muskler, og man kan ikke få det til at holde op :(

Jeg har hørt så meget positivt omkring løb skulle forebygge stress og være godt for kroppen, af denne grund løb jeg for første gang i mit liv en løbetur alene, en våd og regnfuld aften – uden noget formål. Det var anderledes, men på den anden side også rart at få rørt sig lidt, men synes ikke det har hjulpet super meget. Det er måske også lige optimistisk nok at forvente det hjælper efter en gang! Any ways, efter som FC Bysted har spillet sin sidste kamp i år, har jeg besluttet at få løbet i den tid hvor jeg før i tid spillede fodbold.

Jeg giver det at løbe en chance, og håber jeg kan løbe længere på onsdag, løb kun omkring 3,2 km, men er egenligt okay tilfreds – tog tid på omkring den første kilometer(fra århusgade til langelinje), som jeg løb på 8 minutter, hvilket svarer til omkring 9,75 km/t hvilket jeg er pænt tilfreds med. Næste gang må jeg tage tid på hele ruten.

Nok for nu, der går nok lidt tid før jeg skriver herinde igen, regner med at skulle prøve at slappe af i weekenden.

Written by Tobias Vebel

October 16th, 2008 at 10:33 pm

Posted in arbejde,fritid

Tagged with , , , , ,

En del af holdet!

leave a comment

Ja, sorry, overskriften er misvisende! Men et par onsdage i løbet af den sidste måned, har jeg haft fantastisk fornøjelse af at deltage på FC Bysted’s første hold. I går fik vi så den første sejr i den tid jeg har deltaget, og da vi har nogle yderst kreative kommunikationsrådgivere hos Bysted, vil jeg dedikere dette indlæg til vores Cheftræner.  Hans kampreferant kommer her:
 

Taktisk genistreg sikrede sejren

Nu er fodbold som bekendt et spil med to mål, en bold og 2 x 7 spillere. Men i gårsdagens nyklassiker, FC Bysted mod Brüsch Maskinfabrik, blev kampen vundet fra sidelinjen. Cheftræner Janus Rioch Bengtsson havde mod og mandshjerte til at ændre radikalt på truppens sammensætning i et forsøg på at puste nyt liv i Den Gamle Dame – klubbens kælenavn blandt Hellerups tifosi. Og forsøget lykkedes til fulde.

Uroen blusset op igen

Mest dramatiske ændring var, at den hidtidige anfører Morten Califf Gade var sat helt ud af truppen. En ændring som flere unavngivne kilder i klubben forventer

 vil give store efterdønninger på de indre linjer. Men Janus Rioch Bengtsson er ikke til at rokke: ”Hvis du er i tvivl om, hvor stort et hul Morten efterlader på holdet, så prøv at stikke en finger i et glas vand og tag fingeren op igen. Så stort et hul,” udtalte den karismatiske cheftræner iskoldt. ”Jeg vil dog ikke udelukke, at han kan få en plads i truppen igen på et senere på et tidspunkt. Måske allerede næste kamp, hvis han altså kan den dag,” fortsatte han dog i en mere imødekommende tone.

Stjerner tilbage igen

Morten Califf Gades fravær gav mulighed for comeback til nogle af holdets gamle stjerner. Mikkel Noe Westham meldte sig skadesfri og var et frisk pust til FC Bysteds venstrekant. Men dagens største overraskelse var sæsondebuten til Per Mølby Christensen, som de fleste ellers havde afskrevet. Men Per viste vejen med et forbilledligt slid på midtbanen og krydrede endda dagens flotte indsats med et drømmehug til slutresultatet 3-0. ”Jeg ved at stærke kræfter arbejder på at arrangere en testimonialkamp for mig, men til dem kan jeg kun sige, at jeg slet ikke er færdig endnu. Så længe jeg kan løbe, så spiller jeg på det her hold. Hvilket vil sige, at jeg nok ikke er med i næste kamp,” udtalte Per Mølby Christensen henvendt til nogle af holdets yngre spillere.

Målnæse

Blandt cheftrænerens øvrige taktiske omdispositioner var, at Tobias Beauchamp Vebel blev trukket ned og dannede en bomsolid forsvarskæde sammen med Mads Colding Andersen, og at Jonas Curth Friisberg udgjorde en aggresiv og målsøgende midtbanedynamo, der ikke var bange for at gå i kødet på modstanderne. FC Bysted trøjeOg så var der endda mål i Jonas’ støvler! Med en kraftigt maskeret kattepote sendte Jonas Curth Friisberg bolden i netmaskerne mod en chanceløs målmand til 2-0. ”Jeg kunne mærke, at den ville være der i dag. Selv da jeg brænder de første to-tre kæmpechancer mister jeg ikke troen på, at nok skulle lykkes at feje kuglen ind over stregen. Det er vel bare det, man kalder instinkt,” fortalte Jonas Curth Friisberg beskedent, mens han dansede på bænkene i omklædningsrummet.

 

Der er nu tre ugers pause i kampprogrammet for at give plads til de europæiske turneringer. Næste kamp er samtidig sæsonens sidste og spilles onsdag d. 8. oktober kl. 16.45.

 

Med venlig hilsen 

Janus Rioch Bengtsson

Fodboldgeni 

 

Skulle du mod forventning have lyst til at vide mere om FC Bysted, kan du finde information på bysted.dk. 

Der er også produceret en fantastisk musikvideo om FC Bysted, “Alt kan ske, når man spiller bold” som kan ses her:

Written by Tobias Vebel

September 18th, 2008 at 10:05 pm

Posted in arbejde,fodbold,fritid

Tagged with , ,