Efter denne fantastiske weekend, hvor jeg, som tidligere skrevet, lagde ud med Jokeren i tivoli i fredags, med en tilhørende bytur bagefter. Raw lørdag aften/nat/morgen og Stella Polaris igår, synes jeg at jeg ville dele 2 vidoer som jeg optog i lørdags(til Raw).
Rune Rk og Morten Breum – oxia-domino with a pinch of medina(som Rune selv beskriver den)
Djuna Barnes og Jean Von Baden – med bla. Mikael Simpson – Inden du falder i søvn – Lulu Rouge (Remix)
Sidst nævnte spillede Trentemøller også igår til Stella Polaris, og er virkelig en fantatisk sang, jeg har haft på hjernen hele morgenen.
Jeg tror der sidder en tekniker eller to i frankrig med meget, meget røde ører, og muligvis også et job fattigere!
Under afslutningen på Tour De France, afspilles nationalsangen for den person som har vundet løbet. I år var det spanieren Alberto Contador – altså burde de spille den spanske nationalsang. Det skete bare ikke, om spansk og dansk minder lige så meget om hinanden på fransk, som når man siger det på dansk, skal jeg ikke kunne afgøre, men ikke desto mindre blev den danske nationalsang – Der er et yndigt land, afspillet som hyldst for Contador. Yderst uheldigt!
Se klippet fra Youtube her:
Man kan også tydeligt se på hans ansigtsudtryk undervejs, at han undre sig en del, men ender med at smile af det
Jeg tog i dag en cykeltur ud til nordhav,n som ligger ca 2-3 km eller små 10-15 min på cykel fra hvor jeg bor. Der er virkelig fantastisk derude, helt stille, sjældent nogle mennesker og vidunderlig udsigt.
Nu jeg alligevel var derude tog jeg nogle billeder, og har nu kørt dem igennem autostitch og jeg vil da lige dele resultatet med jer:
Som jeg skrev om spillede Kaiser Chiefs i Tivoli igår, og som jeg også nævnte regnede jeg med at være der, og det var jeg! Jeg må ærligt indrømme at jeg synes de var super fede og var en positiv overraskelse!
Her er et udsnit af anmeldelsen fra Gaffa.dk:
I front virker Ricky Wilson til gengæld i topform og hopper og springer rundt på scenen, som var han dopet nok til at klare Mont Ventoux på ethjulet cykel. Han er kort og godt fuld af pep.
I løbet af koncerten får han bid for bid indfanget publikum, så den entusiastiske skare foran scenen ved koncertens slutning har udvidet sig til det meste af Tivolis plæne, der klapper, råber og svinger deres arme på Wilsons kommando.
Hans energiske facon og drengede charme er simpelthen svær at modstå, og så er det mindre vigtigt, at han ikke synger specielt godt og specielt nær koncertens slutning lyder noget slidt og hæs. Her hjælpes han på vej af trommerslager Nick Hodgson, der på Good Days Bad Days og Nanananana byder godt ind på vokalsiden og gør det ganske fint. Han virker også ganske veloplagt koncerten igennem, iført sin ærmeløse Death Magnetic-tshirt.
Det endelig stik får Ricky Wilson hjem under koncertens højdepunkt, I Predict a Riot, nummeret, der kickstartede Kaiser Chiefs karriere tilbage i 2004. Da nummeret er ved at være ovre, springer han ned fra scenen og fanget af spotlyset, pisker han ind på en af restauranterne, der ligger op til scenen, og efter et kort øjeblik dukker op på første sal, hvor han venligt har fået plads ved nogle spisende, ikke-koncertende, gæsters bord. På scenen spiller bandet videre, og hængende halvt ud af vinduet, leverer Wilson den glimrende b-side Take My Temperature, så der ikke er et øje tørt, hverken foran scenen eller på restauranten. Den slags showman er Ricky Wilson.
Alt i alt sørger han og bandet, i let slingerende kurs, for, at det bliver en fin fredagskoncert i Tivoli, uskæmmet af en kort regnbyge midtvejs. Mere blev det ikke til.
I front virker Ricky Wilson til gengæld i topform og hopper og springer rundt på scenen, som var han dopet nok til at klare Mont Ventoux på ethjulet cykel. Han er kort og godt fuld af pep.
I løbet af koncerten får han bid for bid indfanget publikum, så den entusiastiske skare foran scenen ved koncertens slutning har udvidet sig til det meste af Tivolis plæne, der klapper, råber og svinger deres arme på Wilsons kommando.
Hans energiske facon og drengede charme er simpelthen svær at modstå, og så er det mindre vigtigt, at han ikke synger specielt godt og specielt nær koncertens slutning lyder noget slidt og hæs. Her hjælpes han på vej af trommerslager Nick Hodgson, der på Good Days Bad Days og Nanananana byder godt ind på vokalsiden og gør det ganske fint. Han virker også ganske veloplagt koncerten igennem, iført sin ærmeløse Death Magnetic-tshirt.
Det endelig stik får Ricky Wilson hjem under koncertens højdepunkt, I Predict a Riot, nummeret, der kickstartede Kaiser Chiefs karriere tilbage i 2004. Da nummeret er ved at være ovre, springer han ned fra scenen og fanget af spotlyset, pisker han ind på en af restauranterne, der ligger op til scenen, og efter et kort øjeblik dukker op på første sal, hvor han venligt har fået plads ved nogle spisende, ikke-koncertende, gæsters bord. På scenen spiller bandet videre, og hængende halvt ud af vinduet, leverer Wilson den glimrende b-side Take My Temperature, så der ikke er et øje tørt, hverken foran scenen eller på restauranten. Den slags showman er Ricky Wilson.
Alt i alt sørger han og bandet, i let slingerende kurs, for, at det bliver en fin fredagskoncert i Tivoli, uskæmmet af en kort regnbyge midtvejs. Mere blev det ikke til.
Oplevelsen blev ikke mindst fuldendt, som anmelderen fra Gaffa også skriver, af Ricky Wilson(forsangeren) formår at få publikum med under hele koncerten. Han var helt ude blandt publikum flere gange, og stod på gelænderet (der har til formål at holde publikum vær fra scenen), så hans eneste støtte var publikums hænder, og generelt leveret han et sceneshow og ikke bare ne koncert.
Han var flere gange også opppe og klatre på søjlerne på scenen, hvilket bla han ses her:
(Klik evt på billedet for at se det i en større udgave)
Derudover var han som beskrevet også over og få serveret et glas vand, under selve koncerten. Det virkede improviseret, men vil dog næsten være mærkeligt hvis det var, på den anden side vil det også være ret rockstjerne atigt bare at improvisere det.
Lidt dårlige billeder, det første er der spot på hvor han sidder (første sal på restauranten centralt placeret i billedet)
Her er to billeder af skærmen, hvor man kan se han sidder på restaturanten og drikker vand. Efter han havde drukket sit vand, stod han og sang resten af nummeret halvt hængende ud fra altanen, ganske imponerende at holde koncert på den måde!
Vil lige slutte mit indlæg af med en video fra koncerten, som der er en venlig sjæl der optog igår og har lagt på youtube:
Efter at have allieret mig med nogle eksperter fra motion-online.dk, eller dvs jeg har skrevet på deres forum for at få gode råd til at optimere min træning. Efter deres vurdering er målet ikke uopnåeligt, men ville kræve noget træning – 2-3 gange om ugen. Det næste step jeg skulle tage for at optimere min træning vil være intervaltræning. Jeg fandt nogle mp3 filer på siden – se evt her som er lavet specielt til intervaltræning, faktisk pisse smart! Der kommer henholdvis et eller 2 bib, som så betyder at nu er der gået et stykke tid. Jeg lagde min normale løbmusik sammen med, men bibbene er lavet så højt at man høre dem, det er genialt! Nå, men efter at have løbet interval de første 8 min, hvor jeg fik fra ca 12 km/t til et maks på 17 km/t gik jeg helt død! Røg ned på 6 km/t og måtte gå en del af turen – alt i alt en 5 km på 26.53 Dårligste tid længe!
Det viser sig at mine interval fart har været alt for høj, og det er derfor jeg er gået død. Derudover fik jeg sindsyg ondt i mit venstre skinneben, hvilket nok er pga skinnebensbetændelse, den eneste måde at mindske smerten er ved at nedsætte træningen, og dermed ikke belaste benet. Godt nok ikke det fedeste tidspunkt at få det på!
Den næste uge bliver derfor på lidt nedsat træning, og nok mere på motionscykel/crosswalker/romaskine stort set bare alt andet end at løbe. Bestemt ikke det der var planen, men håber det skrider frem af, så jeg snart kan komme ud og løbe igen.
Jeg skulle til at rydde op på mit skrivebord(altså på computeren, selvfølgelig ) og så faldt jeg over alle de ting jeg ikke fik med i de andre indlæg. Og det skal i da ikke snydes for!
Til at starte med, billede med fik markering af hvor jeg boede:
Den gule cirkel, hvis i skulle være i tvivl
Et sidste farvel fra Van Damme Camp(søndag morgen omkring kl 4-5):
Stod vidst noget ala tak for i år roskilde.
Mandag morgen:
Og lidt jeg synes der var ret sjovt(hvis du ikke allerede har fundet ud af det stemmer jeg ikke venstre ):
En flyver fra vores kære naboer:
Teksten “Skru op for omtanken!” Passer i min verden ikke særlig godt ind med:
Der til kommer at de hele morgenen/natten havde gået og smadret diverse telte, stole, radioer og andre spændende ting.
Og lidt flere billeder fra mandag:
Til slut vil jeg endnu en gang takker for en fantastisk oplevelse!
Inden i slipper helt, vil jeg gøre opmærksom på at Coldplay har lagt et live album op på deres hjemmeside som GRATIS kan hentes! Super fedt gjort af dem! Download deres album LeftRightLeftRightLeft her: coldplay.com/lrlrl/lr.html Kom så igang!
Jeg kommer under den seneste sommerfest med arbejdet “desværre” til at love en kollega og vores adm. direktør at jeg til dhl-staffeten d. 1 september løber en 5 km på under 22 min. Mit mål var oprindeligt at løbe den på 25 min, men efter som jeg har lovet det ander, forpligter det også. Jeg har ca 1½ måned til at forbedre min form betragteligt, og hvad er så bedre end at bruge sin ferie på at træne! Således er jeg allerede nu igang med at træne mig op, til en tid der er acceptabel. Når jeg løber udenfor benytter jeg mig at nokia sports tracker, som jeg tidligere har beskrevet tilbage til januar, for på den måde at kunne opsamle og sammeligne mine dataer fra de gange jeg har løbet.
I dag tog jeg en 5 km på løbebåndet, da jeg alligevel var nede at træne, men igår og i mandags løb jeg en tur udenfor, og brugte selvfølgelig trackeren i mobilen. Det er skønt at se jeg faktisk er kommet i bedre form, end da jeg startede med at løbe tilbage i januar.
Har du lyst til at følge min løb, og forhåbentlig forbedringer kan du følge med på min side hos nokia sports tracker, den kan du finde via linket ude i venstre side, eller ved at trykke her: sportstracker.nokia.com alternativt kan du også vælge at følge mig på twitter: twitter.com/tobiedk hvor jeg ofte laver en update, når jeg har fået lagt et nyt løb ind.
Herunder kan du se min rute, fra sidst jeg løb en tur i fælledparken. Turen på 5 km, løb jeg på 25 minutter, altså en gennemsnits fart på 12,2 km/t, for at nå mit mål skal jeg minimum løbe 13,6 km/t, når man sidder og ser på tallene synes der ikke at være den store forskel, men det er der! Man mærke det ret specifikt på f.eks. et løbebånd, hvor der er mulighed for at justerer hastigheden, og man er bestemt ikke i tvivl om man løber 12,5 eller 13,5! Anyways, jeg skal nok nå 5 km på 22 minutter, spørgsmålet er bare hvornår, men jeg satser bestemt på det bliver inden 1 september!
Min sidste løbetur i fælledparken med en gennemsnitsfart på 12,2 km/t
Så blev de sidste dag med koncerter og fest! Det betød dog ikke at det skulle blive en kedelig dag, nok nærmere omvendt! Dagen startede dog lidt overskyet, og da jeg stod op var der allerede mange der havde pakket telte sammen og var på vej hjem af.
Den første koncert jeg var til var med White Lies, hvilket ikke var nogen fantastisk oplevelse, faktisk tvæt imod blev jeg nok lidt skuffet efter at have hørt en del godt om dem.
Den næste koncert godt 1½ time efter var The whitest boy alive hvilket jeg må sige sammen med Lucy Love at være en af mine personlige positive overraskelser! Var virkelig en fed koncert, og faktisk har de formået at få mig til at købe deres musik efterfølgende. Da vi kom ned til Arena var der endnu engang helt fyldt op! Man kan undre sig over hvorfor der ikke er blevet lavet en scene med plads til lidt flere end de 12.000 der er plads til, men som ikke er lige så stor som Orange hvor der er plads til 60.000. Vi måtte nøjes med en plads i udkanten af teltet endnu end gang!
Kan en bebrillet norsk nørd med arme og ben af tykkelse og farve som spaghetti stå i spidsen for det mest cool combo på planeten?
Det trodser vel alle kulturens naturlove, men det er ikke desto mindre sådan det er.
Erlend Øye og hans tre berliner-kumpaner i The Whitest Boy Alive er tidens mest paradoksale og ikke mindst uforstyrreligt uimodståelige danse- og poporkester.
Kim skotte, politiken
Dog kan man sige at vandene er noget spredte, anmelderen fra politikens ibyen Kim Skotte har valgt at give koncerten 6 ud af 6 hjerter hvor imod gaffa‘s anmelder har valgt at give koncerten 3 ud af 6 stjerner. Gaffa læsere deler tilgengæld holdning med mig og Kim skotte og har valgt i snit at give koncerten 5,8 stjerner, hvilket må siges at være ganske imponerende! Musik website undertonen har forunderligvis givet koncerten 2 ud af 6 mulige u’er, hvilket deres brugere igen ikke er enige med dem i:
Mht anmeldelsen af The Whitest Boy Alive, mener jeg personligt at koncerten var den bedste jeg har været til hidtil – og det er ikke så lidt jeg har fået oplevet inden for musikken.
The Whitest Boy Alive formåede, trods problemer med udstyret, at give hver enkelt tilskuer der var ved Arena en oplevelse som simpelthen ikke kan beskrives! så “SP” har højst selvsynligt ikke været til stede under koncerten.
Jeg mener at man kan afgøre koncertens kvalitet på tilskurenes reaktioner, og så vidt jeg husker var der en fest allerede efter først nummer, og denne fest fortsatte efter koncerten, selvom vagterne lukkede Arena af. Dette mener jeg bevidner om en kanon koncert!
Kan kun være enig. Jeg mener ikke at man kun skal vurdere koncerten ud fra publikums reaktioner, men også tage andre forhold i sin bedømmelse. Det at bandet efter koncerten prøvede at komme ud på scenen igen, men blev tilbageholdt af security vidner også om at det ikke kun var publikum som havde en kanon oplevelse.
Mht anmeldelsen af The Whitest Boy Alive, mener jeg personligt at koncerten var den bedste jeg har været til hidtil – og det er ikke så lidt jeg har fået oplevet inden for musikken.
The Whitest Boy Alive formåede, trods problemer med udstyret, at give hver enkelt tilskuer der var ved Arena en oplevelse som simpelthen ikke kan beskrives! så “SP” har højst selvsynligt ikke været til stede under koncerten.
Jeg mener at man kan afgøre koncertens kvalitet på tilskurenes reaktioner, og så vidt jeg husker var der en fest allerede efter først nummer, og denne fest fortsatte efter koncerten, selvom vagterne lukkede Arena af. Dette mener jeg bevidner om en kanon koncert!
Kan kun være enig. Jeg mener ikke at man kun skal vurdere koncerten ud fra publikums reaktioner, men også tage andre forhold i sin bedømmelse. Det at bandet efter koncerten prøvede at komme ud på scenen igen, men blev tilbageholdt af security vidner også om at det ikke kun var publikum som havde en kanon oplevelse.
De sluttede af med et nummer af med et nummer hvor teksten var noget ligende “ ååh-ååh-ååh” som forsangeren Erlend Øye fik alle til at synge med på, og en halv time efter da vi fik forbi Arena igen, gik folk stadig og sang “ååh-ååh-ååh” (inkl os selv). Så jeg har ikke rigtigt så meget tilover for de negative anmeldelser!
Efter the whitest boy, var næste koncert også på Arena med Yeah Yeah Yeahs, som virkelig også formåede at give en fantastisk koncert! Stemning var næsten forblevet i Arena, og alle folk var glad sang med og festede og virkede som om alle havde glemt det var en af de næst sidste koncerter.
Efterhånden var tiden på Roskilde ved at løbe ud, der var 2 koncerter tilbage for mit vedkommende, Coldplay og Pharfar, begge koncerter jeg bestemt ikke ville gå glip af og var ekstremt glad for jeg blev. Det var virkelig 2 store oplevelser!
Coldplay formåede at få virkelig at få alle med! Jeg har ikke set så mange mennesker foran orange som der var til Coldplay, flere havde ligget i kø 4-5 timer for at få en god plads! Jeg synes det var en super fed koncert, og med mange hits som man kendte og kunne synge med på, hvilket gjorde at de omkring 60.000 mennesker der var kommet sang og dansede under det meste af koncerten! Undrevejs var der flere fancy effekter, bla. kom der en helikopter ind over et af numrene, som skulle forestille en ufo, de kom ud og stod lidt tættere på publikum og under nummeret Yellow blev der sendt en masse gule bolde ud til publikum, alt i alt en super fed og smuk koncert! Det eneste, men bestemt også en vigtigt del af koncerten jeg kan sætte en finger på var volumen! Der var simpelthen ikke skruet højt nok op for højtalerne til at lyden kunne høres ordenligt, i forhold til de andre koncerter på roskilde. Jeg synes det var synd, men alt alt en super fed oplevelse.
Jeg vil tro det nummer der blev sunget mest med på var Viva la vida, hvilket jeg formåede at optage på mobilen, så det får i her:
og nej det var ikke bare os der var fulde i slutningen af sangen, hele roskilde fortsatte virkelige på “ååhhåååhh – ååhhhåååhh” Var fantastisk! Virkelig der man kunne mærke hvordan alle bare var med, og klar til fest!
Under selve koncerten blev der også plads til en aukustisk udgave af billie jean til minde om Michael Jackson, som også var en super smuk oplevelse! Igen var alle friske og sang med.
Jeg har fundet det på youtube her:
Til sidst var der kun Pharfar tilbage, at benytte ord kun er vidst en underdrivelse, for var virkelig fest for alle pengene, og de formåede at give den gas fra kl 00.00 til kl 3.30 hvor der blev lukket og slukket! Det starede ud med 5 soundsystemt der dystede imod hinanden, virkelig fedt at høre og der blev brugt ekstremt meget af Natasjas sange, ikke at det gjorde det mindre fedt, men var lidt overraskende for mig. Efter de havde dystet imod hinanden kom Promoe, som er kendte fra deres sommerhit Svennebanan som jeg tidligere har skrevet om inden de kom til det nummer tror jeg de spillede omkring 10-15 numre, og hver gang tænkte man, nu må det da komme! Jeg erfarede at jeg ikke er særlig stor tilhænger af deres musik ellers, men da Svennebanan kom, som det allersidste af deres numre, gik hele teltet(som forventet) helt amok og dansede, hoppede og sang med! Efter det stod der ellers reggae på programmet resten af natten! Der var mixex af både Bob Marley, Laid back og mange andre!
Da klokken blev 3.30 var det hele pludselig ovre, slut og stille. Var noget skuffet over afslutningen må jeg nok indrømme, den officielle slutning fik jeg med her( man kan åbenbart ikke høre så meget af hvad han siger) men i korte træk at der ikke er mere musik, og det er slut nu. Intet ekstranummer, ikke nogen fancy afslutning, intet bare en halv tam og kedelig mand. Jeg var skuffet, men tilgengæl også lettet, mit krop kunne ikke mere, efter at have drukket en del, sovet så lidt og hoppet, danset og skreget i så mange dage i træk var det nok også meget godt det hele sluttede på et tidspunkt – inden man blev træt af det.
Endnu en for- og eftermiddag stod i tømmermændenes-tegn ved søen, jeg burde helt sikkert have hørt Balstyrko og Tim Christensen, men to koncerter der starter henholdvis 12.30 og 14.00 passede ikke lige ind i programmet med at slappe af og nyde man havde ferie!
Tilgengæld var jeg til koncert med den sort skole der fyrede den for vildt af!!
I følge anmeldelserne var der 45 graders inden i teltet, hvilket jeg kan bekræfte passer ganske udmærket! Varmt var der i hvert fald, men festen blev bestemt ikke mindre af den grund! Der blev hoppet, danset og råbt i alle 90 minutter! Der var plads til 8000 mennesker i Cosmopol hvor de spillede, og der var knap nok plads til halvdelen af de tilskuere der var kommet frem!
De klassiske beats fra Bjørn Svin – Mer Strøm var noget der sad fast restenen af aftenen, og kom da også jævnligt frem!
Efter den oplevelse gik lørdagens koncert oplevelser ned af! Den efterfølgende koncert jeg så var Pet Shop Boys, som i politikens ibyen anmeldse fik 1 ud af 6 hjerter!
Efter Pet Shop Boys, var det virkelig et stort dilemma over hvor resten af natten skulle tilbringes! De havde planlagt 3 koncerter alle med start kl 2, og jeg ville gerne se dem alle sammen. Valget stod imellem Mikael Simpson & Sølvstorm, Malk de Koijn og Deadmau5. Jeg havde fået af vide at jeg helt sikkert skulle gå efter Malk de Koijn koncerten, det var der åbenbart også mange andre der havde fået af vide! Efter at have kæmpet mig frem af i omkring en halv time, kom jeg frem til at sted hvor man kunne se lyset i loftet nogle gange, men hverken scenen eller skærmene, og man kunne høre dem der stod ved siden af en højere end mussiken der blev spillet i teltet! Der var ufattelig mange mennesker til de andre koncerter i Arena, men der her overgik alt! Var sindsygt så mange der var, og det var ikke til at komme frem eller tilbage!
Og en fin video fra youtube, fra en der har stået lidt tættere på end mig:
Taget forholdne i betragtning, og hvor mange andre jeg gerne ville høre samtidig, tog det ikke lang tid for mig at beslutte mig for at finde Cosmopol hvor Deadmau5 spillde op til fest!
Der var virkelig gange i den i Cosmopol, ikke nær så mange mennesker som i Arena, men tilgengæld blev der danset – for der var plads til det, og man var ikke i tvivl om folk var kommet her for at feste og fyre den af!
Det er svært at se på de billeder, men på billederne står dj Joel Zimmerman også kaldet Deadmau5 faktisk med et kæmpe musehovede på hovedet! Ser fantastisk ud!
Og lige et par film lånt fra forskellige brugere på youtube:
Og som prikken over i’et sluttede det hele selvfølgelig af med Super Mario game over lyden, var faktisk ret fedt(men også nørdet) at slutte af med den, og ikke bare en eller anden kedelig slutning! Super fed oplevelse, og vil til en hver tid fortrække Deadmau5 frem for Tiesto – hvis nogle skulle være i tvivl
Endnu en eftermiddag blev brugt på ved søen ( i øvrigt meget fint billede, ved ikke helt hvorfor jeg har taget det…):
Efter et par timer i solen og i vandet burde jeg have været oppe og høre Mike Sheridan, eller ville i hvert fald gerne have været det, men synes solen var mere tiltrækkende kl 15. end et super varmt telt med mange tusinde mennesker!
Den første koncert om fredagen blev derfor Nick Cave der fyrede den af på Orange, må ærligt indrømme det ikke var den vildeste koncerter jeg har været til, og derfor skal i også snydes for et billede(åbenebart!). Tilgengæld fik vi set lidt mere af selve festivalpladsen, hvilket også betød jeg så den omtalte “human carwash” og de billeder skal i da ikke snydes for:
og der var selvfølgelig sat behagelige stole op, så “udsigten” kunne nydes:
Senere på aftenen blev det tid at høre Oasis på Orange scene, det bestemt ikke en koncert, som jeg havde forventet den. De var tæt på kedelige at høre på, hvilket mange anmeldere også har skrevet i deres anmeldelse af Oasis.
Planen havde også været at skulle høre Grace Jones, så det passede meget godt med at koncerten ikke var super fed. Ikke desto mindrer lykkedes det faktisk Oasis at holdes på os 5 minutter, da vi var på vej over mod Arena, nåede vi lige til udkanten af området ved Orange, hvor efter de begyndte på Wonderwall. Det er en klassiker man bare ikke kan gå fra! Så vi blev lidt, optagelsen herunder er venligst udlånt(taget) fra youtube:
Arena var endnu engang proppet med flere end de 12.000 mennesker der kan være der, tager i betragtning af både 2MANYDJS og Gang Gang Dance samt Oasis spillede samtidig må jeg sige jeg var imponeret! Og efter at have set Grace Jones, der i en alder af 61 laver de vildeste sceneshow, har hun virkelig min respekt, det må jeg give hende! Der er satme gang i hende!
Senere kom Röyksopp på også i Arena,og denne gang var det helt umuligt at finde en plads hvor man kunne se eller høre noget, så smuttede forholdvis hurtigt.
Men man kan finde en radio edition på bla. box.dk
Det viser sig at mine interval fart har været alt for høj, og det er derfor jeg er gået død. Derudover fik jeg sindsyg ondt i mit venstre skinneben, hvilket nok er pga 
) og så faldt jeg over alle de ting jeg ikke fik med i de andre indlæg. Og det skal i da ikke snydes for!
Der til kommer at de hele morgenen/natten havde gået og smadret diverse telte, stole, radioer og andre spændende ting.
Min sidste løbetur i fælledparken med en gennemsnitsfart på 12,2 km/t
