Tobie.dk

Din og min hverdag!?

Archive for the ‘skole’ Category

Say what!

leave a comment

Jeg følte lidt jeg var kommet ind den omvendte situation end hvad det plejer at være når jeg taler med min far om arbejde, løn, arbejdsforhold osv. Jeg var ærligtalt noget chokeret, da jeg lagde røret på, tænkte jeg, what!? Han har været nede med stress i et stykke tid efterhånden, skal stadig tage en hel del medicin, skal minimum 2 gange om måneden til både psykolog og kiropraktor, men er af kommunen erklæret rask, dvs. firmaet får ikke sygedag penge til ham og han skal derfor arbejde som normalt. Der er dog indgået aftale for han begynder at arbejde stille og roligt et par timer om ugen, det er dog ikke gået som han ønsker og har svært ved at koncentrer sig om opgaverne.
I dag har han så været til samtale med hans direktør, og de har præcist stik modsat holdning til det meste af deres syn på min fars daglig dag frem over. Min var som har den fine titel ”Distrektchef” dvs han reelt selv håndterede sin dagligdag, besøgte kunder, lavede statistikker, skrev rapporter og tilbud osv. Efter samtalen i dag fik han af vide, at der fremover ikke skulle være lige så mange kundebesøg, hans dagligdag skulle struktureres helt andereledes end han plejer, og han generelt ikke selv bestemte som han selv har, de sidste 26 år han har været ansat der. Samtalen sluttede af med de også skulle have lønforhandlinger hvilket var klaret på et minut, idet han fik 0 kr mere, for første gang i han ansættelses periode nogensinde. Min far sluttede samtalen med mig af med, ”jeg håbede egentligt på han havde fyret mig i stedet”. Det var meget mærkeligt og surrealistisk for mig at høre ham sige sådan noget, jeg har altid kommet til ham når jeg har haft spørgsmål eller problemer på arbejdet, og nu var situationen mere eller mindre vendt om…

Any ways, fik i går aftes en mail fra min chef ang. mit job jeg havde søgt, og har været til jobsamtale, og var reelt blevet ansat, se evt mere her
Konklusion var at:

Jeg har vendt det med skolen og kigget alle de gamle kontrakter igennem.
Som udgangspunkt råder vi kun over dig i arbejdstiden, dvs dine 37 timer om ugen. Så du kan gøre hvad du vil udenfor din arbejdstid.
Så det er perfekt! Nu skal jeg bare have fundet en dag at komme til intro dernede, så jeg kan begynde at tjene lidt ekstra penge, synes jeg har behov for dem i øjeblikket :/

 

Derudover har vi fået afholdt generalforsamling her til aften, som fortsættelse af de to tidligere vi har afholdt, og man kan da vidst roligt sige vores kære advokat/administrator fik sat orden på tingene. Vi var færdige efter godt og vel en time, hvorimod de andre 2 har været på min. 3 timer, og der var stort set ikke nogle der havde spørgsmål til noget. Umiddelbart synes jeg at han var lige hård nok, da der efter han var gået og selve generalforsamlingen var ophørt var adskillige spørgsmål og diskussioner og halvdelen af dem burde have været taget op tidligere. Any ways, jeg blev valgt ind i bestyrelsen sammen med 5 andre, samt en suppleant, det bliver en meget spændende sammensætning, da bestyrelsen reelt er splittet, der sidder 2 fra den daværende bestyrelse og vi er 3 nye der er kommet til, og jeg tror bestemt ikke på sammenarbejdet kommer til at gå godt! Men må prøve at finde det positive i det og eller er der bare at vente og se :)

Desuden vil jeg endnu en gang opfordre jer til at besgøre vores projekt-blog som findes her: netWash.wordpress.com

Written by Tobias Vebel

May 22nd, 2008 at 12:02 am

Jeg har snart fået nok!

leave a comment

Jamen! – ja jeg tuder igen, men nogle gange får jeg bare for meget.
Vi har i dag modtaget karakter fra vores ip-telefoni undervisning, jeg var utrolig glad da jeg opdagede jeg havde fået 12. Det undrede mig en smule, da jeg ikke synes min egen præstation var til et 12-tal, men nok nærmere, som jeg tidligere har skrevet, et 7 eller 10-tal. Ikke desto mindre er det jo svært at være utilfreds over en høj karakter, men glæden blev hurtigt vendt!
Jeg må jo nok indrømme jeg er typen der let kan ”få ondt i røven” når jeg føler mig dårligt behandlet i forhold til andre, og det er lige netop hvad der er sket i denne sag. Der var flere i klassen der end ikke fulgte undervisningen, men sad og sov(og ja de sov rigtigt!), der var adskillige som fordrev timerne med at spille yatzy eller surfe rundt. Nu er jeg jo som bekendt ikke selv en engel, og nogle af timerne er da også fået med at skrive blog eller andre knap så vigtige ting, men det ændre ikke på det faktum jeg reelt fulgte undervisningen 80-90% af tiden lavede de øvelser vi skulle og løste den afsluttende prøve med en tilfredsstillende resultat.  Jeg vil derfor vurdere at det var mest fair at give karakter efter arbejdsindsats(som vi desuden også fik af vide der ville) så karakteren reelt afspejlede om man rent faktisk bare lavede en lille smule.. Men nej. Alle har fået 12!! Jeg ville hellere have haft et 4 tal og andre der så havde været knap så aktive kunne få 2! Jeg føler at 12-talet er blevet misbrugt, og vi har fået en ubetydelig karakter! – og ja jeg tuder, men jeg må godt!

Nu jeg er i gang så synes jeg bestemt der er nogle mennesker i den andelsforening jeg bor i, der bør overveje noget selvjustits. Det hele omhandler hvem der skal sidde i bestyrelsen for vores 25-lejligheders store andelsforening. Jeg har aldrig været ude for noget lignende! Efter at have udsat valget til bestyrelsen på vores første generalforsamling pga. det blev udtrykt mistillid til formanden! Efterfølgende fortsatte generalforsamlingen på et nyt møde, hvor den nuværende formand havde omkring 10 sagsmapper med, med diverse bilag og referencer til gamle og meget gamle sager der havde været i andelsforeningen for 5-10 år siden. Alt i alt blot for at udtrykke mistillid til andre der skulle have i sinde at stille op til at blive valgt ind i bestyrelsen, vi andre takkede dog pænt nej til at få fremlagt denne sagsgang uden en ekstern dirigent/advokat/administrator som kunne vurdere indeholdes relevans samt, og om det var juridisk korrekt, da han begyndt at tale om retssager.
Han fik til ophave at lave en opsummering af hans oplæg og sende det rundt inden næste bestyrelsesmøde, det har han også gjort, og det startede det helt store mudderkasteri her i foreningen, påstande om mandatsvig, skattebedrag, afpresning osv. Der var bestemt ikke det der ikke blev lagt op til. Efterfølgende er der kommet 4 svar tilbage fra 4 af de 5 han nævner og det tyder på han har nogle påstanden som han ikke har hold i!

Any ways, på onsdag kl 19 bliver det hele afgjort og noget tyder på jeg bliver valgt ind i bestyrelsen, men spørgsmålet er om vi overhovedet når til valget denne gang, for det er tydeligvis en helt masse der skal tales om – altså mere mudderkastning!

Tud tud tud, det var vidst alt fra mig for i dag…

Written by Tobias Vebel

May 19th, 2008 at 9:59 pm

iWash, vasker du også?

leave a comment

Som tidligere omtalt er vi i skolen i gang med en ”prøve eksamen”, dvs vi har fået en opgave der reelt kunne være den vi får når vi om 2½ år skal til svendeprøve. I min gruppe har vi valgt at lave et fiktivt firma der hedder netWash, som sælger produktet iWash(ja utroligt opfindsomt!). Løsningen vi skal levere skal bestå af 5 elementer, et Windows program, en hjemmeside, en webserveropsætning, en databaseserver opsætning samt netværks konfiguration. De 4 elementer skal så kunne kommunikere samme via netværket og det skal via vores produkt være muligt at kunne benytte data og information fra vores opsætning.

iWash er en netbaseret løsning der henvender sig til beboerforeninger, og gør det muligt centralt at administrere og reservere tid til vaskemaskiner.

Da det projekt skal stå på de næste par uger vil der være en masse at fortælle om projektet, status, vores kompetencer(eller mangel på samme), afleveringer, opsætning, sammenarbejde osv. Alt dette ville forgå på en blog der er tilknyttet projektet, hvis det skulle have interesse mere om vores projekt, er du velkommen til at kigge forbi på netwash.wordpress.com – fra på mandag og de næste par uger vil der med garanti være noget at læse om.

Written by Tobias Vebel

May 17th, 2008 at 10:02 pm

Posted in skole

Tagged with ,

Nu uden telefoni

leave a comment

I går fik jeg fik afsluttet vores undervisning i IP-telefoni, med en prøve. Dvs. kommer nok an på hvordan man definere en prøve, for der var som sådan ikke et krav vi fik lavet alt, og det var i orden vi talte sammen internt i klassen og fik hjælp af hinanden. Prøven bestod af en opgave vi fik udleveret tirsdag eftermiddag, hvorefter vi fik et par timer til at se på opgave og lave lidt research, hvis vi havde behov for det, og ellers kunne vi bare gå i gang.
I min gruppe havde vi desværre nogle start vanskeligheder, dvs vi brugte et par timer på at finde ud af der var sat proxy(en slag internetfilter) på, og vi derfor ikke kunne komme i kontakt med den enhed der skulle håndtere signalerne til vores telefoner. Ret uheldigt, eftersom vi fik spildt en masse tid på ikke at komme nogle vejne, men sådan er det desværre nogle gange. Vi fik til kl 14 i går, og vi nåede det jeg ville betragte som ”et tilfredsstillende resultat, med en eller flere mangler af ubetydelig karakter”. Hvilket meget gerne skulle give omkring et 7-tal, men nu må vi se, der er ikke nogle der har fået karakter for faget endnu.

I dag startede vi så op på et nyt fag, og det var med en hvis skepsis vi gik ind til undervisning i Informationsteknologi, eftersom vi alle sammen mente at hvis der var et fag vi alle sammen havde styr på så var det netop IT.
Det viste sig faktisk at være den bedste skoledag i dette skoleforløb. Vores lære startede med et oplæg og fortalte om hva vi rent faktisk skal lave til vores endelige eksamen for vores uddannelse, også kendt som svendeprøven. Vi skal de næste 4 uger lave et tilsvarende projekt som skal ophandle følgende 3 emner: programmering, webprogrammering, databasehåndtering samt netværk/firewall. Det ser ud som om den næste måned faktisk kan gå hen og blive ret spændende! Vi har i vores gruppe valgt at lave et projekt til brug i f.eks. en andelsforening, hvor det er muligt elektronisk at håndtere det tilknyttede vaskeri. Det skal være muligt at reservere tider, få et overblik over hvornår der er mulige tider, samt indbetale kredit alt sammen information der skal tilknyttes en konto. Det skal så være muligt at kunne vaske udelukkende ved at login når man står foran vaskemaskine, her indtastes ens brugernavn, samt password. Herefter tjekker systemet om man har reserveret tid, hvis ikke om der er en ledig tid, om den resterende tid man har booket er nok til det vaskeprogram man vælger, om der er penge på konto osv.
Alt i alt skal det nok blive et utrolig spænende projekt som nok kommer til at fylde den næste måned op, men en masse ny programmeringsviden, mange udfordringer og forhåbentlig i sidste ende et perfekt system.

Til sidst ville jeg da anbefale jer at høre The Dreams ny album, “Den nye by”. Jeg er generelt mest til pop/dance, men efter jeg hørte deres første single, Verdenen vil bedrages, for godt et år siden på myspace, er jeg virkelig blevet glad for deres musik. Så gi det en chance, du kan høre nogle af deres tracks her: http://www.myspace.com/thedreams

Written by Tobias Vebel

May 15th, 2008 at 4:40 pm

De 6 dages stilhed..

leave a comment

… har ikke været ubegrundet.

Min kristi himmelfart ferie har stået på læsning, læsning og læsning.  Vel og mærket af det tidligere omtalte cisco matriale. Jeg skulle igennem af de resterende sider af hele kompendiet til dette semester, beståede af 700 sider teknisk engelsk.  Denne gang omhandlende trådløst internet og dertil hørende standarder, Etherchannel, AES, AON. ASIC, AVVID, BID, BPDU, CAM, CDP, CDP, CGMP, CKIP, CMIC, CRC, CTP, DTP, EAP, ECNM, FCS, FDDI, GLBP, HSPR, IGMP, IIN, ISL, LANE, LWAPP, MLS, MSTP, MTU, NCP, PIM, PVST, RMON, RP, SAID, SNMP, SONA, STA, TC, TCAM, TCI, TCN, TKIP, TPID, VMPS, VRRP, VTP, WGB, GVBP, HSPR, VoIP, PSTP, RSTP, QoS, AAA, RADIUS,TACACS, og så alle standarderne: 802.1D, 802.1Q, 802.1w, 802.1s, 802.1t, 802.11, 802.11a, 802.11b, 802.11d, 802.11e, 802.11f, 802.11g, 802.11h, 802.11i, 802.11j,802.1x.
Forvirret og ligeglad?? Det er jeg også, nu, men det er hvad jeg har fyldt med hovedet med de sidste 14 dage, og jeg har ikke haft nogen mulighed for at tage stilling til om det interesserede mig, eller ikke. Prøven skulle bestås.
Det har kostet mig adskillig timers søvn, fritid og mit overskud i hverdagene. Jeg satte mere eller mindre mit liv i standby – det virkede i hvert fald sådan, for at koncentrere mig.

Den teoretiske prøve var i går imellem 8-9.30, jeg trykkede på den så kaldte ”grade”-knap som er den der afslutter prøve klokken 9.29. Resultatet var 62,2 % rigtige(det svare til et 4-tal), det lyder ikke af meget, men jeg er tilfreds, og de andre fik et sted imellem 52% og omkring 80%. Mit mål var at bestå, få det overstået og ud af mit hoved igen.

Det er overstået! Jeg er så småt i gang med at vende tilbage til min normale dagligdag, så derfor synes jeg at jeg skulle belønne mig selv. I en kombination af jeg fik solgt min knallert i fredags, og jeg bestod prøven besluttede jeg at købe, det tidligere omtalte, Wii Fit.  Jeg fik desværre ikke mulighed for at prøve det i går, da min søvnmangel ramt mig hårdt, og jeg derfor var nødt til at få sovet lidt.

I går efter prøven startede vi på undervisning i ip-telefoni, hvilket faktisk interesserer mig en smule, ikke helt dårligt at den man bliver undervist i faktisk er lidt spændende ;)

Ha en fantastisk dag, og nyd det godt vejr, det er første gang i år jeg har haft shorts på!

Written by Tobias Vebel

May 6th, 2008 at 1:34 pm

Posted in min mening,skole,Wii

Tagged with , , , , , ,

Done…

leave a comment

Så er den første prøve netop overstået.  

Prøven virkede overskuelig og let, og jeg blev færdig 1 time før tid.
Mit førstehåndsindtryk af prøven var at den faktisk ikke var så svær som jeg, og en del andre, havde frygtet. Efter at have brugt de første par minutter på at gennemgå opgaven, gik jeg i gang med at configurere switchene, det tog ca en halv times tid hvorefter jeg skulle til at aflevere. Det var vidst godt jeg ikke gjorde det! Jeg ville lige dobbelt tjekke alt inden jeg afleverede, og det vidste sig der var adskillige fejl sådan som jeg havde sat det op. Jeg fik rettet fejle og afleverede som den 3. Ud af 4. Min configuration. Den bliver, for håbentlig, gennemgået i øjeblikket og jeg håber på svar i løbet af i dag.

Jeg følte virkelig at de timer jeg brugte på at gennemgå matrialet og skrive noter var det værd. Under prøven var jeg afhængig af dem flere gange, især får at lave opsætning jeg ikke have arbejdet med før. At det så medførte jeg kun fik 3 timers søvn, er så en anden side af sagen, men som sagt, det var det værd!

God kristi himmelfart :)

Written by Tobias Vebel

April 30th, 2008 at 11:30 am

Posted in min mening,skole

Tagged with , , ,

Den første prøve..

leave a comment

.. er i morgen kl 8.00

Halvdelen af klassen har været oppe i løbet af dagen, dog uden at have fået svar endnu. Jeg sidder og kæmper med de sidste noter til den praktiske prøve i morgen, hårdt mærket af de få timers søvn det efterhånden bliver til hver nat. Jeg arbejder uden tvivl mest intensivt om natten, derfor tog jeg et par timer i nat, dvs. frem til kl. 5 hvor jeg kom igennem 80 sider, og dertil hørende noter.

I aften/nat vil jeg udelukkende satse på de praktiske noter, og således jeg består testen i morgen, og så må den teoretiske, der er på mandag, vente.
Derudover ser jeg frem til at få holdt noget weekend, slappet af og feste, og midlertidigt glemme alt om cisco, IEE, QoS, VoIP, ISL, STP,RSTP,MSTP og alle de andre fantastiske ting, jeg hjernevasker mig selv med for tiden.

Wish me luck!

Ses vi i fælledparken på torsdag – det tror jeg nok vi gør ;)

edit:

Jeg har fået denne fantastiske sang på hjernen, årets svar på Boten anna.

Den er virkelig elendig, men bliver bedre jo flere gange man høre den!

Hør den – sluk for den, og tænd for den igen om 2 min og du kan synge med.

Alla som inte dansar är våldtäksmän

Written by Tobias Vebel

April 29th, 2008 at 10:29 pm

Posted in skole

Tagged with , , , , , ,

Så skete det

leave a comment

Netop hjemvendt fra min, tidligere omtalte, jobsamtale, sidder jeg nu med et smil på læben. Samtalen gik fint, den var uformel, og alligevel kom vi rundt om de ting det nu indebærer der tales om til en jobsamtale. Det eneste han som sådan kunne sætte en finger på, hvis han skulle, var min alder, de fleste andre var typisk et par år ældre end mig. Han så det dog ikke som et problem, mente jeg passede ind og taget mine kompetencer i betragtning så han ingen grund til bekymring.

Således er jeg nu besiddelse af to jobs, fordelen ved netop dette job, som jeg ser det, er muligheden for mere eller mindre selv tilrettelægge ens arbejdsdage. Derudover vil der på længere sigt være mulighed for at arbejde hjemme, dvs. jeg kan arbejde når det passer mig. Jeg starter oplærning i løbet af de kommende par uger, hvor efter jeg på et tidspunkt selv skulle have styr på det.

Jeg vil forsætte min cisco-trance, lige nu prøver jeg bare at komme videre med læsningen, og i morgen skal jeg igang med nogle øvelser på et virtuelt setup jeg har fået op at køre på min bærbar – endnu engang tak for min bærbar :)

Written by Tobias Vebel

April 28th, 2008 at 10:41 pm

Posted in arbejde,fritid,skole

Tagged with , , , ,

ZzzzZzzz

leave a comment

Efter flere dagen med cisco, kan jeg efterhånden godt mærke det på kroppen, min fritid bliver simpelthen brugt at skole og lektier. Det er nu jeg lidt savner at bo hjemme, der var altid nogle til at købe ind, lave mad og vaske op! På den anden side må jeg også indse jeg faktisk er (ved at være) voksen og derfor må kunne tage det ansvar, der følger med når man bor alene. Jeg skal typisk, pga min medicin, minimum have 7-8 timers søvn, hvorimod andre unge typisk kan nøjes med omkring 6 timer. Det kan mærkes i øjeblikket hvor jeg står op 1½ tidligere end når jeg skal på arbejde, kommer hjem ca samtidig, derudover så kommer lektierne – som jeg jo ikke har til dagligt.

Jeg har fået læst de første 160 sider ud af et pensum på 700 sider, dvs. omkring en fjerdedel, vi skal op næste mandag, men det meste af næste uge bliver dedikeret til den praktiske test, som jeg skal op til på onsdag. Det meste af weekenden bør nok bruges på at læse, men jeg trænger godt nok også til noget søvn og til at slappe af!

Jeg vil da lige slutte af med at anbefale folk, med en lille iværksætter drøm i maven, at smutte ind forbi amino.dk, det er (vil jeg tro) det største danske iværksætter forum. Det er startet af Martin Thorborg, som bla. er kendt fra at grundlægge jubii, og forummet gør det muligt for iværksættere at udveksle ideer, råd og vejledning med hinanden. Hvis man har en drøm om at starte en virksomhed, er det et godt sted at få inspiration, respons, kritik og sparring.

Written by Tobias Vebel

April 24th, 2008 at 3:04 pm

MLS, CEF og lidt andet…

leave a comment

Så er vi her igen, i dag er det dog om MLS(multilayer switch)  og CEF(cisco ekspress forwarding!) GAB!
Jeg burde jo følge undervisning, men virker bare absurd når jeg nu alligevel skal hjem og bruge flere timer på at læse det samme materiale, og samtidig er nødt til at skrive noter(som er meget nødvendige til eksamen). Pt er vi nået til slide nr 62 ud af 130(?)!!! Der til kommer der konstant en fantastisk pip-lyd, som er en foranstaltning mod duer på taget!!?!?! Det er skønt at have undervisning med sådan nogle lyde og en teperatur på ca 25-30 g. pga alt det it udstyr der køre.

Jeg har lige fået svar på min ansøgning, og jeg skal til samtale i løbet af næste uge. Det er jo skønt, så er der forhåbentlig snart et fritidsjob til mig og derfor også en ekstra, og nødvendig, indtægt.

Med hensyn til lampen har jeg mere eller mindre besluttet mig, dog har jeg ikke råd til den i øjeblikket, men nu er lampen fundet – hvilket jeg snart har været et år om ;)

Det ser også ud til jeg snart kan komme videre i min bordplade plan, der er dog en masse små detaljer der skal på plads først.  Der skal bla. tages højde for om el arbejde skal udføres før eller bagefter, om jeg overhovedet kan erstatte min nuværende 28 mm bordplade med en 12 mm, når klinkerne osv er sat i forhold til den nuværende bordplade. Selv om jeg ikke er meget for det kan det ende med der også skal sættes nye klinker op, hvilket er ensbetydende med mere arbejde og dermed også flere udgifter :(

Jeg vil da lige slutte af med dagens to højdepunkter, søs har 20 års fødselsdag i dag, stort tillykke til hende :) Derudover er der i dag indkøbt 10 yoyo´er hos Bysted, hvilket fortæller en del om hvor barnlige vi kan være, i en ellers professionel virksomhed. Til sidst ville jeg da også opfordre jer til at nyde det gode vejr, det skulle være den sidste dag med super lækkert vejr. Så hop ud i varmen, spis noget is/koldskål og nyd resten af den midlertidige sommer.

Written by Tobias Vebel

April 23rd, 2008 at 12:58 pm