Okay, det kan godt være at reklamen for Danmark via Visit Denmark’s film på YouTube om Karen ikke skabte positiv omtale, men det var nytænkning og skabte omtale rundt omkring i verdenen.
Ann og Bill er Visit Denmarks nye forsøg på online markedsføring af Danmark på nettet. Jeg synes konceptet er latterligt, og kan ikke se, hvad målgruppen er. De klip der er tilgængelig online på ca 1 minuts varighed, omhandler hvordan det er at opholde sig i verdens lykkeligste land… Undskyld mig, men har vi virkelig ikke andet er markedsføre Danmark på? I så fald er det da utrolig sørgeligt! Det er bare som om at det argument har været brugt nok, og jeg er ved at brække mig over at høre på det. Hvordan måler man lykke? I så fald, hvordan tilkendegiver man sin lykke til dem der måler den? Og hvordan får man indflydelse på andres lykke? Måske man kunne nævne vores mangfoldighed, vores evner til at finde på ting, vores åbenhed (med undtagelse af DF’ere…), vores kultur, vores cykelbyer, vores klima, vores teknologi, ja, egentligt bare alt andet end lykke…
Se en af de fine film med Ann og Bill herunder: