Jeg var lettere skuffet da Rune Rk for en uges tid siden, via facebook skrev at han ikke skulle være med til Sensation i år. Har var uden tvivl den fedeste af de dj’s der var der sidste år!
Sensation har netop offentliggjort line-uppet for i år, som er:
MORTEN BREUM
ERICK E
AXWELL
MR. WHITE
SEBASTIAN INGROSSO
TOCADISCO
Det bliver endnu en fed fest, og tror bestemt at Morten Breum godt kan finde ud af at fyre den af, istedet for Rune. Dog er det lidt ærgerligt at han er den første der er på, synes jeg.
Læs mere om kunstnerne og line-uppet på: sensation.eu
Så blev de sidste dag med koncerter og fest! Det betød dog ikke at det skulle blive en kedelig dag, nok nærmere omvendt! Dagen startede dog lidt overskyet, og da jeg stod op var der allerede mange der havde pakket telte sammen og var på vej hjem af.
Den første koncert jeg var til var med White Lies, hvilket ikke var nogen fantastisk oplevelse, faktisk tvæt imod blev jeg nok lidt skuffet efter at have hørt en del godt om dem.
Den næste koncert godt 1½ time efter var The whitest boy alive hvilket jeg må sige sammen med Lucy Love at være en af mine personlige positive overraskelser! Var virkelig en fed koncert, og faktisk har de formået at få mig til at købe deres musik efterfølgende. Da vi kom ned til Arena var der endnu engang helt fyldt op! Man kan undre sig over hvorfor der ikke er blevet lavet en scene med plads til lidt flere end de 12.000 der er plads til, men som ikke er lige så stor som Orange hvor der er plads til 60.000. Vi måtte nøjes med en plads i udkanten af teltet endnu end gang!
Kan en bebrillet norsk nørd med arme og ben af tykkelse og farve som spaghetti stå i spidsen for det mest cool combo på planeten?
Det trodser vel alle kulturens naturlove, men det er ikke desto mindre sådan det er.
Erlend Øye og hans tre berliner-kumpaner i The Whitest Boy Alive er tidens mest paradoksale og ikke mindst uforstyrreligt uimodståelige danse- og poporkester.
Kim skotte, politiken
Dog kan man sige at vandene er noget spredte, anmelderen fra politikens ibyen Kim Skotte har valgt at give koncerten 6 ud af 6 hjerter hvor imod gaffa‘s anmelder har valgt at give koncerten 3 ud af 6 stjerner. Gaffa læsere deler tilgengæld holdning med mig og Kim skotte og har valgt i snit at give koncerten 5,8 stjerner, hvilket må siges at være ganske imponerende! Musik website undertonen har forunderligvis givet koncerten 2 ud af 6 mulige u’er, hvilket deres brugere igen ikke er enige med dem i:
Mht anmeldelsen af The Whitest Boy Alive, mener jeg personligt at koncerten var den bedste jeg har været til hidtil – og det er ikke så lidt jeg har fået oplevet inden for musikken.
The Whitest Boy Alive formåede, trods problemer med udstyret, at give hver enkelt tilskuer der var ved Arena en oplevelse som simpelthen ikke kan beskrives! så “SP” har højst selvsynligt ikke været til stede under koncerten.
Jeg mener at man kan afgøre koncertens kvalitet på tilskurenes reaktioner, og så vidt jeg husker var der en fest allerede efter først nummer, og denne fest fortsatte efter koncerten, selvom vagterne lukkede Arena af. Dette mener jeg bevidner om en kanon koncert!
Kan kun være enig. Jeg mener ikke at man kun skal vurdere koncerten ud fra publikums reaktioner, men også tage andre forhold i sin bedømmelse. Det at bandet efter koncerten prøvede at komme ud på scenen igen, men blev tilbageholdt af security vidner også om at det ikke kun var publikum som havde en kanon oplevelse.
Mht anmeldelsen af The Whitest Boy Alive, mener jeg personligt at koncerten var den bedste jeg har været til hidtil – og det er ikke så lidt jeg har fået oplevet inden for musikken.
The Whitest Boy Alive formåede, trods problemer med udstyret, at give hver enkelt tilskuer der var ved Arena en oplevelse som simpelthen ikke kan beskrives! så “SP” har højst selvsynligt ikke været til stede under koncerten.
Jeg mener at man kan afgøre koncertens kvalitet på tilskurenes reaktioner, og så vidt jeg husker var der en fest allerede efter først nummer, og denne fest fortsatte efter koncerten, selvom vagterne lukkede Arena af. Dette mener jeg bevidner om en kanon koncert!
Kan kun være enig. Jeg mener ikke at man kun skal vurdere koncerten ud fra publikums reaktioner, men også tage andre forhold i sin bedømmelse. Det at bandet efter koncerten prøvede at komme ud på scenen igen, men blev tilbageholdt af security vidner også om at det ikke kun var publikum som havde en kanon oplevelse.
De sluttede af med et nummer af med et nummer hvor teksten var noget ligende “ ååh-ååh-ååh” som forsangeren Erlend Øye fik alle til at synge med på, og en halv time efter da vi fik forbi Arena igen, gik folk stadig og sang “ååh-ååh-ååh” (inkl os selv). Så jeg har ikke rigtigt så meget tilover for de negative anmeldelser!
Efter the whitest boy, var næste koncert også på Arena med Yeah Yeah Yeahs, som virkelig også formåede at give en fantastisk koncert! Stemning var næsten forblevet i Arena, og alle folk var glad sang med og festede og virkede som om alle havde glemt det var en af de næst sidste koncerter.
Efterhånden var tiden på Roskilde ved at løbe ud, der var 2 koncerter tilbage for mit vedkommende, Coldplay og Pharfar, begge koncerter jeg bestemt ikke ville gå glip af og var ekstremt glad for jeg blev. Det var virkelig 2 store oplevelser!
Coldplay formåede at få virkelig at få alle med! Jeg har ikke set så mange mennesker foran orange som der var til Coldplay, flere havde ligget i kø 4-5 timer for at få en god plads! Jeg synes det var en super fed koncert, og med mange hits som man kendte og kunne synge med på, hvilket gjorde at de omkring 60.000 mennesker der var kommet sang og dansede under det meste af koncerten! Undrevejs var der flere fancy effekter, bla. kom der en helikopter ind over et af numrene, som skulle forestille en ufo, de kom ud og stod lidt tættere på publikum og under nummeret Yellow blev der sendt en masse gule bolde ud til publikum, alt i alt en super fed og smuk koncert! Det eneste, men bestemt også en vigtigt del af koncerten jeg kan sætte en finger på var volumen! Der var simpelthen ikke skruet højt nok op for højtalerne til at lyden kunne høres ordenligt, i forhold til de andre koncerter på roskilde. Jeg synes det var synd, men alt alt en super fed oplevelse.
Jeg vil tro det nummer der blev sunget mest med på var Viva la vida, hvilket jeg formåede at optage på mobilen, så det får i her:
og nej det var ikke bare os der var fulde i slutningen af sangen, hele roskilde fortsatte virkelige på “ååhhåååhh – ååhhhåååhh” Var fantastisk! Virkelig der man kunne mærke hvordan alle bare var med, og klar til fest!
Under selve koncerten blev der også plads til en aukustisk udgave af billie jean til minde om Michael Jackson, som også var en super smuk oplevelse! Igen var alle friske og sang med.
Jeg har fundet det på youtube her:
Til sidst var der kun Pharfar tilbage, at benytte ord kun er vidst en underdrivelse, for var virkelig fest for alle pengene, og de formåede at give den gas fra kl 00.00 til kl 3.30 hvor der blev lukket og slukket! Det starede ud med 5 soundsystemt der dystede imod hinanden, virkelig fedt at høre og der blev brugt ekstremt meget af Natasjas sange, ikke at det gjorde det mindre fedt, men var lidt overraskende for mig. Efter de havde dystet imod hinanden kom Promoe, som er kendte fra deres sommerhit Svennebanan som jeg tidligere har skrevet om inden de kom til det nummer tror jeg de spillede omkring 10-15 numre, og hver gang tænkte man, nu må det da komme! Jeg erfarede at jeg ikke er særlig stor tilhænger af deres musik ellers, men da Svennebanan kom, som det allersidste af deres numre, gik hele teltet(som forventet) helt amok og dansede, hoppede og sang med! Efter det stod der ellers reggae på programmet resten af natten! Der var mixex af både Bob Marley, Laid back og mange andre!
Da klokken blev 3.30 var det hele pludselig ovre, slut og stille. Var noget skuffet over afslutningen må jeg nok indrømme, den officielle slutning fik jeg med her( man kan åbenbart ikke høre så meget af hvad han siger) men i korte træk at der ikke er mere musik, og det er slut nu. Intet ekstranummer, ikke nogen fancy afslutning, intet bare en halv tam og kedelig mand. Jeg var skuffet, men tilgengæl også lettet, mit krop kunne ikke mere, efter at have drukket en del, sovet så lidt og hoppet, danset og skreget i så mange dage i træk var det nok også meget godt det hele sluttede på et tidspunkt – inden man blev træt af det.
Endnu en for- og eftermiddag stod i tømmermændenes-tegn ved søen, jeg burde helt sikkert have hørt Balstyrko og Tim Christensen, men to koncerter der starter henholdvis 12.30 og 14.00 passede ikke lige ind i programmet med at slappe af og nyde man havde ferie!
Tilgengæld var jeg til koncert med den sort skole der fyrede den for vildt af!!
I følge anmeldelserne var der 45 graders inden i teltet, hvilket jeg kan bekræfte passer ganske udmærket! Varmt var der i hvert fald, men festen blev bestemt ikke mindre af den grund! Der blev hoppet, danset og råbt i alle 90 minutter! Der var plads til 8000 mennesker i Cosmopol hvor de spillede, og der var knap nok plads til halvdelen af de tilskuere der var kommet frem!
De klassiske beats fra Bjørn Svin – Mer Strøm var noget der sad fast restenen af aftenen, og kom da også jævnligt frem!
Efter den oplevelse gik lørdagens koncert oplevelser ned af! Den efterfølgende koncert jeg så var Pet Shop Boys, som i politikens ibyen anmeldse fik 1 ud af 6 hjerter!
Efter Pet Shop Boys, var det virkelig et stort dilemma over hvor resten af natten skulle tilbringes! De havde planlagt 3 koncerter alle med start kl 2, og jeg ville gerne se dem alle sammen. Valget stod imellem Mikael Simpson & Sølvstorm, Malk de Koijn og Deadmau5. Jeg havde fået af vide at jeg helt sikkert skulle gå efter Malk de Koijn koncerten, det var der åbenbart også mange andre der havde fået af vide! Efter at have kæmpet mig frem af i omkring en halv time, kom jeg frem til at sted hvor man kunne se lyset i loftet nogle gange, men hverken scenen eller skærmene, og man kunne høre dem der stod ved siden af en højere end mussiken der blev spillet i teltet! Der var ufattelig mange mennesker til de andre koncerter i Arena, men der her overgik alt! Var sindsygt så mange der var, og det var ikke til at komme frem eller tilbage!
Og en fin video fra youtube, fra en der har stået lidt tættere på end mig:
Taget forholdne i betragtning, og hvor mange andre jeg gerne ville høre samtidig, tog det ikke lang tid for mig at beslutte mig for at finde Cosmopol hvor Deadmau5 spillde op til fest!
Der var virkelig gange i den i Cosmopol, ikke nær så mange mennesker som i Arena, men tilgengæld blev der danset – for der var plads til det, og man var ikke i tvivl om folk var kommet her for at feste og fyre den af!
Det er svært at se på de billeder, men på billederne står dj Joel Zimmerman også kaldet Deadmau5 faktisk med et kæmpe musehovede på hovedet! Ser fantastisk ud!
Og lige et par film lånt fra forskellige brugere på youtube:
Og som prikken over i’et sluttede det hele selvfølgelig af med Super Mario game over lyden, var faktisk ret fedt(men også nørdet) at slutte af med den, og ikke bare en eller anden kedelig slutning! Super fed oplevelse, og vil til en hver tid fortrække Deadmau5 frem for Tiesto – hvis nogle skulle være i tvivl
Endnu en eftermiddag blev brugt på ved søen ( i øvrigt meget fint billede, ved ikke helt hvorfor jeg har taget det…):
Efter et par timer i solen og i vandet burde jeg have været oppe og høre Mike Sheridan, eller ville i hvert fald gerne have været det, men synes solen var mere tiltrækkende kl 15. end et super varmt telt med mange tusinde mennesker!
Den første koncert om fredagen blev derfor Nick Cave der fyrede den af på Orange, må ærligt indrømme det ikke var den vildeste koncerter jeg har været til, og derfor skal i også snydes for et billede(åbenebart!). Tilgengæld fik vi set lidt mere af selve festivalpladsen, hvilket også betød jeg så den omtalte “human carwash” og de billeder skal i da ikke snydes for:
og der var selvfølgelig sat behagelige stole op, så “udsigten” kunne nydes:
Senere på aftenen blev det tid at høre Oasis på Orange scene, det bestemt ikke en koncert, som jeg havde forventet den. De var tæt på kedelige at høre på, hvilket mange anmeldere også har skrevet i deres anmeldelse af Oasis.
Planen havde også været at skulle høre Grace Jones, så det passede meget godt med at koncerten ikke var super fed. Ikke desto mindrer lykkedes det faktisk Oasis at holdes på os 5 minutter, da vi var på vej over mod Arena, nåede vi lige til udkanten af området ved Orange, hvor efter de begyndte på Wonderwall. Det er en klassiker man bare ikke kan gå fra! Så vi blev lidt, optagelsen herunder er venligst udlånt(taget) fra youtube:
Arena var endnu engang proppet med flere end de 12.000 mennesker der kan være der, tager i betragtning af både 2MANYDJS og Gang Gang Dance samt Oasis spillede samtidig må jeg sige jeg var imponeret! Og efter at have set Grace Jones, der i en alder af 61 laver de vildeste sceneshow, har hun virkelig min respekt, det må jeg give hende! Der er satme gang i hende!
Senere kom Röyksopp på også i Arena,og denne gang var det helt umuligt at finde en plads hvor man kunne se eller høre noget, så smuttede forholdvis hurtigt.
Torsdag vågnede jeg omkring 10 gange inden jeg besluttede mig for at vågne sådan rigtigt omkring kl 9-10 stykker. Aftenen/natten inden var sluttet omkring kl 4-5 stykker, så var ikke ligefrem fordi man var super frisk på det tidspunkt, men temperaturen i telte nærmede sig de 40 grader, og det var ulideligt at blive liggende. Så det gav sig selv at dagene startede omkring kl 9-10 stykker, nogle dage blev jeg liggende og prøvede at holde varmen ud, ikke at man rigtigt kunne sove men intentionen var der. At vi over for os havde nogle svenskere der spillede musik ca 24/7 gjorde det nok heller ikke meget lettere at sove
Any ways, dagen startede ud med et par timer, eller faktisk det meste af dagen med at nyde solen på den før omtalte strand ved badesøen, hvor vejret endnu en dag var fantastisk og perfekt til at bade i!
Nå, men vi fik også set et par koncerter:
Vi startede ud med fantastisk Lucy Love, som virkelig var en positiv overraskelse for mig! Hun er fra københavn, født i Zambia, men kan virkelig slå igennem på engelsk! Hendes genre må betegnes som ret speciel, kaldet Grime-genren.
Men Lucy Love overraskede positivt, da hun åbnede Cosmopol-scenen og fik 6.000 mennesker til at vride sig i takt til hendes minimalistiske og mildest talt snørklede beats. Flankeret af sin producer Yo Akim og fire dansere og indhyllet i sort/hvide, labyrintiske visuals, gik den lille trolde-rapper kompromisløst efter struben med sin skrappende cockney-rap, og der var ikke mange hooks eller omkvæd til at invitere uindviede indenfor.
Selvom der sneg sig en vis ensformighed ind blandt Lucys mindre stærke tracks, så holdt hun fast i publikum med sin ydmyge begejstring, og da undergrunds-hittet ’No V.I.P.’, P3-succesen ’Daddy Was a DJ’ og et nyt eurodance-inspireret nummer blev serveret, kogte teltet af begejstring.
Kærligheden til Lucy var til at føle. Man blev sgu helt rørt.
Tilbage var der kun aftenens højdepunkt, nemlig Trentemøller der spillede på Orange! Og det var fedt, virkelig fedt! Han fik lov til at fyre den af i 2-3 timer, og det var en kæmpe fest hvor omkring 50.000 hoppede, skreg og dansede med på de elektroniske rytmer. Både Anne trolle(hende der synger med på Moan) og Steen Jørgensen (fra sort sol) var med på scenen til forskellige numre, og var virkelig en super aften for alle! Mindes ikke at have hørt et negativt ord om Anders optræden!
Alt i alt en virkelig fantastik dag!
Menas Lucy Love overraskede positivt, da hun åbnede Cosmopol-scenen og fik 6.000 mennesker til at vride sig i takt til hendes minimalistiske og mildest talt snørklede beats. Flankeret af sin producer Yo Akim og fire dansere og indhyllet i sort/hvide, labyrintiske visuals, gik den lille trolde-rapper kompromisløst efter struben med sin skrappende cockney-rap, og der var ikke mange hooks eller omkvæd til at invitere uindviede indenfor.
Selvom der sneg sig en vis ensformighed ind blandt Lucys mindre stærke tracks, så holdt hun fast i publikum med sin ydmyge begejstring, og da undergrunds-hittet ’No V.I.P.’, P3-succesen ’Daddy Was a DJ’ og et nyt eurodance-inspireret nummer blev serveret, kogte teltet af begejstring.
Kærligheden til Lucy var til at føle. Man blev sgu helt rørt.
