Tobie.dk

Din og min hverdag!?

Archive for the ‘andelsforening’ tag

BUT WHY!

leave a comment

Ja nu med caps lock og det hele, men jeg forstår det virkelig ikke!

I tirsdags modtog jeg en mail fra en af de andre bestyrelsesmedlemmer ang. indbrud i vores vaskekælder. Det er 4. Gang det sker, og det er mig en gåde hvorfor og hvem der gør det! Kan virkelig ikke se pointen i det, der har max været for 300 kr i henholdsvis 5´er og 10´er – altså ingen penge, og meget besværligt at stjæle f.eks. 60 femmere, de må fylde en del.

Denne gang har de valgt at tage selve ”møntskuffen” med, hvilket er ensbetydende med at selve møntautomaten nu ikke har nogen effekt mere. Perfekt! Da automaten er et par år gammel, skal vi sandsynligvis ud og købe en ny automat, som koster omkring 5-10.000. Jeg kan blive SÅ harm over disse mennesker, de kunne da i det mindste havde ladet den skuffe stå! Der må da være en lettere måde at få fat i 300 kr på end ved at bryde ind i en vaskekælder og bryde en møntautomat op??

Da der ikke er tydelige tegn på indbrud(døren har åbenbart ikke været låst!?!?) dækker forsikringen ikke, så derfor skal foreningen nu bruge penge på ”ingen” ting. Jeg er træt af mennesker der skal ødelægge og stjæle andres ting!!

Written by Tobias Vebel

July 31st, 2008 at 10:38 pm

Andels.net – internet til andelsforeninger

leave a comment

Bemærk min kommentar nederst!

Da jeg flyttede ind tilbage i juni 2007, fik jeg oplyst at der i løbet af få uger, vil blive implementeret et helt nyt system, med hurtigere internet, flere tv-kanaler og en god ip-telefoni løsning – alt sammen billigere end vores nuværende løsning fra tdc. Jeg må da give dem, løsningen fra andels.net er også billigere! Men når det er sagt, skal det tages med nogle forbehold.

Vi havde nogle problemer med etableringen af forbindelsen, og tager i betragtning af vores kontrakt, var der enkelte dele af den, som ikke overholdte tidsfristen. Vi fik dog en midlertidig løsning stillet til rådighed gratis, i perioden hvor den endelig løsning ikke var etableret endnu. Da tilslutningen kom på plads kunne man få en forholdsvis acceptabel hastighed på 4/4 mbit for 99 kr/mnd hvilket bestemt må siges at være billigt. Problemet er imidlertid bare at i kontrakten, er tilbuddet på 10/10 mbit for 99 kr/mnd. Altså, fik vi ikke det produkt vi betalte for i opstartes perioden, men til gengæld kan man så sige vi blev kompenseret i form af gratis internet i opstartsperioden. Vi fik den efterfølgende måned mulighed for at lave den endelig og bindende tilmelding på deres hjemmeside, hvor efter man frit kunne vælge imellem de forskellige pakker og hastigheder.

Efter jeg er tiltrådt som formand, har jeg, lige som den tidligere formand også har haft, en del diskussion om forløbet af denne levering. Andel.net mener tilsyneladende at det på nuværende tidspunkt kun kan gå for langsomt med at få os tilmeldt deres tv-løsning, hvilket vi er flere der er skeptiske over for. De har ikke formået at levere internet til tiden, og der har også været problemer med nedetid, så derfor denne skeptis over hvordan skal det så gå med vores antenneforbindelse?

Jeg er i den heldige situation at mit arbejde, giver et tilskud til at betale for min internetopkobling. Derfor betaler mit arbejde en forbindelse fra fullrate, samtidig med opstartsperioden til andels net! Der har kun været meget få problemer med dem, og når de har opstået, har jeg altid inden for en rimelig tidsgrænse modtaget en sms med yderligere info, samt et estimat for nedetiden hvilket er en fantastiske kundeservice!

Written by Tobias Vebel

July 23rd, 2008 at 11:14 pm

Say what!

leave a comment

Jeg følte lidt jeg var kommet ind den omvendte situation end hvad det plejer at være når jeg taler med min far om arbejde, løn, arbejdsforhold osv. Jeg var ærligtalt noget chokeret, da jeg lagde røret på, tænkte jeg, what!? Han har været nede med stress i et stykke tid efterhånden, skal stadig tage en hel del medicin, skal minimum 2 gange om måneden til både psykolog og kiropraktor, men er af kommunen erklæret rask, dvs. firmaet får ikke sygedag penge til ham og han skal derfor arbejde som normalt. Der er dog indgået aftale for han begynder at arbejde stille og roligt et par timer om ugen, det er dog ikke gået som han ønsker og har svært ved at koncentrer sig om opgaverne.
I dag har han så været til samtale med hans direktør, og de har præcist stik modsat holdning til det meste af deres syn på min fars daglig dag frem over. Min var som har den fine titel ”Distrektchef” dvs han reelt selv håndterede sin dagligdag, besøgte kunder, lavede statistikker, skrev rapporter og tilbud osv. Efter samtalen i dag fik han af vide, at der fremover ikke skulle være lige så mange kundebesøg, hans dagligdag skulle struktureres helt andereledes end han plejer, og han generelt ikke selv bestemte som han selv har, de sidste 26 år han har været ansat der. Samtalen sluttede af med de også skulle have lønforhandlinger hvilket var klaret på et minut, idet han fik 0 kr mere, for første gang i han ansættelses periode nogensinde. Min far sluttede samtalen med mig af med, ”jeg håbede egentligt på han havde fyret mig i stedet”. Det var meget mærkeligt og surrealistisk for mig at høre ham sige sådan noget, jeg har altid kommet til ham når jeg har haft spørgsmål eller problemer på arbejdet, og nu var situationen mere eller mindre vendt om…

Any ways, fik i går aftes en mail fra min chef ang. mit job jeg havde søgt, og har været til jobsamtale, og var reelt blevet ansat, se evt mere her
Konklusion var at:

Jeg har vendt det med skolen og kigget alle de gamle kontrakter igennem.
Som udgangspunkt råder vi kun over dig i arbejdstiden, dvs dine 37 timer om ugen. Så du kan gøre hvad du vil udenfor din arbejdstid.
Så det er perfekt! Nu skal jeg bare have fundet en dag at komme til intro dernede, så jeg kan begynde at tjene lidt ekstra penge, synes jeg har behov for dem i øjeblikket :/

 

Derudover har vi fået afholdt generalforsamling her til aften, som fortsættelse af de to tidligere vi har afholdt, og man kan da vidst roligt sige vores kære advokat/administrator fik sat orden på tingene. Vi var færdige efter godt og vel en time, hvorimod de andre 2 har været på min. 3 timer, og der var stort set ikke nogle der havde spørgsmål til noget. Umiddelbart synes jeg at han var lige hård nok, da der efter han var gået og selve generalforsamlingen var ophørt var adskillige spørgsmål og diskussioner og halvdelen af dem burde have været taget op tidligere. Any ways, jeg blev valgt ind i bestyrelsen sammen med 5 andre, samt en suppleant, det bliver en meget spændende sammensætning, da bestyrelsen reelt er splittet, der sidder 2 fra den daværende bestyrelse og vi er 3 nye der er kommet til, og jeg tror bestemt ikke på sammenarbejdet kommer til at gå godt! Men må prøve at finde det positive i det og eller er der bare at vente og se :)

Desuden vil jeg endnu en gang opfordre jer til at besgøre vores projekt-blog som findes her: netWash.wordpress.com

Written by Tobias Vebel

May 22nd, 2008 at 12:02 am

Jeg har snart fået nok!

leave a comment

Jamen! – ja jeg tuder igen, men nogle gange får jeg bare for meget.
Vi har i dag modtaget karakter fra vores ip-telefoni undervisning, jeg var utrolig glad da jeg opdagede jeg havde fået 12. Det undrede mig en smule, da jeg ikke synes min egen præstation var til et 12-tal, men nok nærmere, som jeg tidligere har skrevet, et 7 eller 10-tal. Ikke desto mindre er det jo svært at være utilfreds over en høj karakter, men glæden blev hurtigt vendt!
Jeg må jo nok indrømme jeg er typen der let kan ”få ondt i røven” når jeg føler mig dårligt behandlet i forhold til andre, og det er lige netop hvad der er sket i denne sag. Der var flere i klassen der end ikke fulgte undervisningen, men sad og sov(og ja de sov rigtigt!), der var adskillige som fordrev timerne med at spille yatzy eller surfe rundt. Nu er jeg jo som bekendt ikke selv en engel, og nogle af timerne er da også fået med at skrive blog eller andre knap så vigtige ting, men det ændre ikke på det faktum jeg reelt fulgte undervisningen 80-90% af tiden lavede de øvelser vi skulle og løste den afsluttende prøve med en tilfredsstillende resultat.  Jeg vil derfor vurdere at det var mest fair at give karakter efter arbejdsindsats(som vi desuden også fik af vide der ville) så karakteren reelt afspejlede om man rent faktisk bare lavede en lille smule.. Men nej. Alle har fået 12!! Jeg ville hellere have haft et 4 tal og andre der så havde været knap så aktive kunne få 2! Jeg føler at 12-talet er blevet misbrugt, og vi har fået en ubetydelig karakter! – og ja jeg tuder, men jeg må godt!

Nu jeg er i gang så synes jeg bestemt der er nogle mennesker i den andelsforening jeg bor i, der bør overveje noget selvjustits. Det hele omhandler hvem der skal sidde i bestyrelsen for vores 25-lejligheders store andelsforening. Jeg har aldrig været ude for noget lignende! Efter at have udsat valget til bestyrelsen på vores første generalforsamling pga. det blev udtrykt mistillid til formanden! Efterfølgende fortsatte generalforsamlingen på et nyt møde, hvor den nuværende formand havde omkring 10 sagsmapper med, med diverse bilag og referencer til gamle og meget gamle sager der havde været i andelsforeningen for 5-10 år siden. Alt i alt blot for at udtrykke mistillid til andre der skulle have i sinde at stille op til at blive valgt ind i bestyrelsen, vi andre takkede dog pænt nej til at få fremlagt denne sagsgang uden en ekstern dirigent/advokat/administrator som kunne vurdere indeholdes relevans samt, og om det var juridisk korrekt, da han begyndt at tale om retssager.
Han fik til ophave at lave en opsummering af hans oplæg og sende det rundt inden næste bestyrelsesmøde, det har han også gjort, og det startede det helt store mudderkasteri her i foreningen, påstande om mandatsvig, skattebedrag, afpresning osv. Der var bestemt ikke det der ikke blev lagt op til. Efterfølgende er der kommet 4 svar tilbage fra 4 af de 5 han nævner og det tyder på han har nogle påstanden som han ikke har hold i!

Any ways, på onsdag kl 19 bliver det hele afgjort og noget tyder på jeg bliver valgt ind i bestyrelsen, men spørgsmålet er om vi overhovedet når til valget denne gang, for det er tydeligvis en helt masse der skal tales om – altså mere mudderkastning!

Tud tud tud, det var vidst alt fra mig for i dag…

Written by Tobias Vebel

May 19th, 2008 at 9:59 pm