Tobie.dk

Din og min hverdag!?

Archive for the ‘bysted’ tag

En del af holdet!

leave a comment

Ja, sorry, overskriften er misvisende! Men et par onsdage i løbet af den sidste måned, har jeg haft fantastisk fornøjelse af at deltage på FC Bysted’s første hold. I går fik vi så den første sejr i den tid jeg har deltaget, og da vi har nogle yderst kreative kommunikationsrådgivere hos Bysted, vil jeg dedikere dette indlæg til vores Cheftræner.  Hans kampreferant kommer her:
 

Taktisk genistreg sikrede sejren

Nu er fodbold som bekendt et spil med to mål, en bold og 2 x 7 spillere. Men i gårsdagens nyklassiker, FC Bysted mod Brüsch Maskinfabrik, blev kampen vundet fra sidelinjen. Cheftræner Janus Rioch Bengtsson havde mod og mandshjerte til at ændre radikalt på truppens sammensætning i et forsøg på at puste nyt liv i Den Gamle Dame – klubbens kælenavn blandt Hellerups tifosi. Og forsøget lykkedes til fulde.

Uroen blusset op igen

Mest dramatiske ændring var, at den hidtidige anfører Morten Califf Gade var sat helt ud af truppen. En ændring som flere unavngivne kilder i klubben forventer

 vil give store efterdønninger på de indre linjer. Men Janus Rioch Bengtsson er ikke til at rokke: ”Hvis du er i tvivl om, hvor stort et hul Morten efterlader på holdet, så prøv at stikke en finger i et glas vand og tag fingeren op igen. Så stort et hul,” udtalte den karismatiske cheftræner iskoldt. ”Jeg vil dog ikke udelukke, at han kan få en plads i truppen igen på et senere på et tidspunkt. Måske allerede næste kamp, hvis han altså kan den dag,” fortsatte han dog i en mere imødekommende tone.

Stjerner tilbage igen

Morten Califf Gades fravær gav mulighed for comeback til nogle af holdets gamle stjerner. Mikkel Noe Westham meldte sig skadesfri og var et frisk pust til FC Bysteds venstrekant. Men dagens største overraskelse var sæsondebuten til Per Mølby Christensen, som de fleste ellers havde afskrevet. Men Per viste vejen med et forbilledligt slid på midtbanen og krydrede endda dagens flotte indsats med et drømmehug til slutresultatet 3-0. ”Jeg ved at stærke kræfter arbejder på at arrangere en testimonialkamp for mig, men til dem kan jeg kun sige, at jeg slet ikke er færdig endnu. Så længe jeg kan løbe, så spiller jeg på det her hold. Hvilket vil sige, at jeg nok ikke er med i næste kamp,” udtalte Per Mølby Christensen henvendt til nogle af holdets yngre spillere.

Målnæse

Blandt cheftrænerens øvrige taktiske omdispositioner var, at Tobias Beauchamp Vebel blev trukket ned og dannede en bomsolid forsvarskæde sammen med Mads Colding Andersen, og at Jonas Curth Friisberg udgjorde en aggresiv og målsøgende midtbanedynamo, der ikke var bange for at gå i kødet på modstanderne. FC Bysted trøjeOg så var der endda mål i Jonas’ støvler! Med en kraftigt maskeret kattepote sendte Jonas Curth Friisberg bolden i netmaskerne mod en chanceløs målmand til 2-0. ”Jeg kunne mærke, at den ville være der i dag. Selv da jeg brænder de første to-tre kæmpechancer mister jeg ikke troen på, at nok skulle lykkes at feje kuglen ind over stregen. Det er vel bare det, man kalder instinkt,” fortalte Jonas Curth Friisberg beskedent, mens han dansede på bænkene i omklædningsrummet.

 

Der er nu tre ugers pause i kampprogrammet for at give plads til de europæiske turneringer. Næste kamp er samtidig sæsonens sidste og spilles onsdag d. 8. oktober kl. 16.45.

 

Med venlig hilsen 

Janus Rioch Bengtsson

Fodboldgeni 

 

Skulle du mod forventning have lyst til at vide mere om FC Bysted, kan du finde information på bysted.dk. 

Der er også produceret en fantastisk musikvideo om FC Bysted, “Alt kan ske, når man spiller bold” som kan ses her:

Written by Tobias Vebel

September 18th, 2008 at 10:05 pm

Posted in arbejde,fodbold,fritid

Tagged with , ,

Visuel identitet i udvikling

leave a comment

Dette indlæg er knap så relevant for mange af jer, men måske du alligevel finder det interessant.

Bysted holder d. 4 september “Gå-hjem-møde” om Visuel identitet i udvikling, hvor du bla. har mulighed for at møde Cirkeline Buron, Corporate Brand Project Consultant, Novozymes og designer og forfatter, Quentin Newark, Atelier Works fra London.

Vil du eller kender du nogle der vil med kan du tilmelde dig og se mere om arrangementet på bysted.dk

Written by Tobias Vebel

August 20th, 2008 at 11:53 pm

Posted in arbejde

Tagged with , ,

Nu er det der snart

leave a comment

Det der nye bysted.dk…

Vi har på arbejdet gået og glædet os en del til at præsentere vores nye hjemmeside, som efterhånden har været et stykke tid undervejs. Ikke desto mindre sker det meget snart, og det skulle faktisk allerede være sket nogle steder i verdenen, det er live!

Det er et rimelig kompliceret website, som importerer store mængder data, fra en database vi bruger internt, til visning af hvilke nogle opgaver vi har løst, hvem der har løst dem og hvornår. Derudover er optimeret til al verdens browsere, og så er det jo et sprødt design!

Alt i alt, et lækkert site, som vi er stolte af! Nyd det før din nabo!

Bysted.dk -hvis det ser gammelt ud, så er det ikke det nye;)

UPDATE(12 junli):
Dns pegningen er nu “pushet” ud til alle dns servere verdenen over, enjoy!

Written by Tobias Vebel

July 11th, 2008 at 1:07 am

Flashback?

leave a comment

Ja, bare fordi jeg nu fik lyst, ikke fordi jeg kan huske så meget af det alligevel!

I fredags havde vi hos Bysted, vores årlige sommerfest. I år var den arrangeret lidt anderledes end det plejer, det gjorde den bestemt ikke mindre sjovt – tvært imod! Vi skulle på weekend ophold i mormomrs sommerhus, som det så fint hed i invitationen. Det var et vidunderligt sommerhus, det viste sig at være Helenekilde Hotel & Badepension. Det er et hotel og et minimum et sommerhus og et annex(skur?), det fantastiske ved det er dets placering. Det ligger forholdsvis langt ude på landet, nemlig i tisvildeleje, meget få meter fra vandet, og i naturskønne omgivleser.

Hovedgaden løber ud i sandet og bliver til strand i kilovis. Lige bag gryderne vokser Danmarks ældste hegn, og fra Skt. Hans til efterår lister de lokale rundt derude med deres kurve og fanger kantareller. Sådan var det dengang i 1905, da badehotellet blev opført. Sådan var det, da Bohr, Jorn, Scherfig og Nash prægede Tisvildeleje, og sådan er det stadigvæk.

Efter vores ankomst havde vi et par timers ”fri”, dem benyttede nogle af os bla. ved at bade en tur i kattegat, spille fodbold, drikke nogle øl og spille rundbold. Vores middag startede omkring kl 19 og sluttede omkring kl 22-23, derefter var der fri bar og dans til et tidspunkt ud på natten jeg ikke kan huske. Vi var nogle stykker der efter at have spist, danset og drukket synes at vi da trængte til at få badet lidt igen, så vi benyttede lejligheden til at gå i vandet igen, hvilket var en meget kold fornøjelse! Det siges at vi et sted imellem kl 6-7 gik i seng, hvilket nok passer meget godt, jeg var i hvert fald meget træt da jeg vågnede første gang kl 9, og de efterfølgende 5-10 gange, indtil klokken blev omkring 10.30, hvor vi skulle have været stået op. Morgenmaden blev sprunget over, og vi nåede dårligt at få tøj på inden bussen var kørt. Jeg havde det meget, meget dårligt om lørdagen, men det er lang tid siden jeg har været til en så hyggelig firmafest! Succesen gentager sig forhåbentlig før eller siden :)

 

Written by Tobias Vebel

June 18th, 2008 at 11:26 pm

Er du bedst på nettet?

leave a comment

Det er ved at være tiden på året hvor alle offentlige institutioner og styrelser bliver gennemgået og vurderet for Teknisk tilgængelighed, Åbenhed og nytteværdi, Digital selvbetjening og Konventioner.

Bedst på Nettet vurderer hvert år kvaliteten på et udvalg af offentlige hjemmesider og kårer en række vindere inden for forskellige kategorier. Bedst på Nettet ejes af Videnskabsministeriet og gennemføres af IT- og Telestyrelsen.
fra bedstpaanettet.dk

Hos Bysted havde vi sidste år 5 hjemmesider som deltog i konkurrence, der i blandt ses.dk, allerodkommune.dk og risoe.dk. Både Allerød Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen modtog begge 5 ud af 5 netkroner. Ses.dk vandt i år 2005 titlen som bedste statslige forvaltning samt bedste portal og har siden vundet 5 netkroner hver år, de sidste 2 år har jeg været med til at optimere de mere end 2000 sider hele ses.dk indeholder. Den næste uges tid ville min primære arbejdsopgave være at sørger for at ses.dk endnu engang bliver optimeret W3C-standarden, hvilket er vigtigt for bla. læsemaskiner kan forstå og fortolke siderne korrekt. Når de sidste rettelser er på plads, ville man med værktøjer som bla. adgangforalle.dk gøre det muligt for synshandicappede at få teksten læst op.

Læs mere om bedst på nettet
Læs mere om Vurderingsgrundlaget for bedst på nettet 2008

Written by Tobias Vebel

June 17th, 2008 at 9:59 pm

Posted in arbejde,it

Tagged with , , ,